Ansøger anmodede forvaltningen om kontanthjælp i september 1996 på grund af arbejdsløshed. Hustruen havde i august 1996 haft en bruttoindtægt på ca. 13.000 kr.
Ansøger og dennes hustru underskrev i forbindelse med ansøgningen et ansøgningsskema, hvor de bl.a. erklærede, at de var bekendt med, at de havde pligt til straks at underrette forvaltningen om enhver forandring, der måtte ske i de personlige og økonomiske forhold. Oplysningspligten var nærmere beskrevet på skemaets sidste side, hvor det bl.a. var nævnt, at der var pligt til at underrette forvaltningen om ændringer i de økonomiske forhold, som kunne medføre, at hjælpen skulle nedsættes eller ophøre, herunder om indtægter af enhver art.
I brev af 21. januar 1997 til socialforvaltningen beskrev hustruen familiens økonomi og anmodede om, at der blev set bort fra tilbagebetalt skat. Hun oplyste endvidere, at hun havde taget ekstra arbejde.
I kommunens journalnotat var imidlertid alene anført, at man havde modtaget brev fra hustruen, der søgte om, at der kunne ses bort fra tilbagebetalt skat. Under sagens forløb havde såvel ansøger som hustruen underskrevet erklæringer i henhold til bistandslovens § 18, i henholdsvis juni, september og december 1997 om, at der ikke var sket ændringer i de arbejdsmæssige, personlige eller økonomiske forhold. Der var i erklæringerne givet en række eksempler på, hvad der forstås ved indtægter.
I februar 1998 oplyste ansøger i forbindelse med en opfølgningssamtale, at hustruen havde en fast månedsløn på ca. 18.000 kr. brutto. Forvaltningen blev samtidig opmærksom på, at hustruens indtægt varierede, hvorfor ansøger blev bedt om at fremsende samtlige lønsedler for hjælpsperioden.
Af lønsedlen for juli 1996 fremgik, at beskæftigelsesgraden var 24 timer pr. uge, og at hustruen modtog en fast løn herfor på ca. 13.000 kr.
Af de følgende lønsedler fremgik, at hustruen fra september 1996 vedvarende havde modtaget forskellige tillæg samt betaling for overarbejde i varierende omfang.
Af lønsedlerne fra november 1996 og fremefter fremgik, at beskæftigelsesgraden nu var 32 timer pr. uge. Den faste løn var samtidig steget til ca. 17.600 kr. pr. måned.
I januar 1999 traf kommunen afgørelse om, at ansøger i perioden 1. oktober 1996 til 28. februar 1998 uretmæssigt havde modtaget kontanthjælp efter bistandslovens § 37 samt særlig støtte i henhold til § 37a, idet han havde undladt at meddele, at hustruens indtægt var steget. Ansøger skulle derfor tilbagebetale det uretmæssigt modtagne beløb, der var opgjort til ca. 38.000 kr.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at den manglende underretning af kommunen om hustruens indtægtsstigning var en tilsidesættelse af oplysningspligten, som kunne begrunde tilbagebetalingspligt.
Under hensyn til den orientering, som ansøger havde modtaget om oplysningspligten i form af ansøgningsskemaet og de underskrevne § 18-erklæringer, fandt nævnet, at ansøger burde vide, at hjælpen til dels var uberettiget.
I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ansøger ikke fandt det klart, hvad der lå i begrebet "ændringer" i de indsendte oplysningsskemaer. Det havde stedse været klart for sagsbehandleren, at hustruens arbejde betød vagter og pålagt overarbejde m.v., der gav anledning til små ændringer i den månedlig optjente og udbetalte løn.
Man havde forstået oplysningsskemaet således, at egentlige ændringer i ansættelsen skulle anmeldes, men ikke udsving i udbetalingen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en vurdering af konsekvensen af forvaltningens passivitet sammenholdt med, om ansøger kunne anses for at have opfyldt sin oplysningspligt i tilstrækkeligt omfang.
