Resume:
Et ulykkestilfælde den 23. april 1997, der var anmeldt til forsikringsselskabet den 23. april 1998, måtte anses for anmeldt inden for et års fristen for arbejdsskadens indtræden.
Ankestyrelsen fandt, at fristen - i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler om fristberegning - udløb på årsdagen for skadens indtræden, dvs. den 23. april 1998 ved kontortids ophør.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven og i Ankestyrelsens klagevejledning er det anført, at klagefristen udløber på 4 ugers-dagen, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget.
Ankestyrelsen har endvidere i SM U-14-88 fastslået, at en anmodning om genoptagelse, var indgivet inden udløbet af 5-årsfristen, hvis anmodningen var modtaget i Arbejdsskadestyrelsen på 5-års dagen.