Ankestyrelsens principafgørelse P-12-99

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 16, stk. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 69

Socialministeriets vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension - pkt. 90, pkt. 91

Note:

*) SM P-27-96 ophæves

Ansøger, der var folkepensionist, søgte den 9. september 1998 om hjælp til udgiften til en liggende transport med Falck i forbindelse med sønnens begravelse den følgende dag i en anden landsdel. Kommunen tilbød på grund af den korte tidsfrist at udlægge beløbet til Falck og efterfølgende behandle ansøgningen. Udgiften til transporten blev senere oplyst til 13.700 kr.

Om ansøgerens økonomiske forhold var oplyst, at nettoindtægterne udgjorde i alt 9.198 kr. månedligt. Den personlige tillægsprocent var 76.

Ansøgeren havde oplyst udgifter til husleje og varme (4.867 kr.), el og vand (150 kr.), forsikringer (167 kr.), telefon (450 kr.), licens (140 kr.), hjemmeservice m.v. (1.150 kr.), kommunal madordning ogøvrige madindkøb (4.100 kr.) samt medicin og hjælpemidler (500 kr.) i alt 11.524 kr. pr. måned.

Ansøgeren oplyste efterfølgende, at udgiften til varm mad var 35 kr. dagligt. Det fremgik endvidere, at udgiften til telefonabonnement var 75 kr. månedligt.

Det var desuden oplyst, at ansøgeren havde en likvid formue på ca. 30.000 kr. i form af en ratepension, og at hun ejede et sommerhus, som pr. 31. december 1997 havde en ejendomsværdi på 280.000 kr. Restgælden var på 28.209 kr.

Kommunen gav afslag på personligt tillæg til Falck-transport i forbindelse med sønnens begravelse under henvisning til værdien af sommerhuset og restgældens størrelse. Kommunen skønnede, at ansøgeren selv havde mulighed for at afholde udgiften ved eventuelt at optage lån i friværdien i sommerhuset.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag på personligt tillæg med den begrundelse, at friværdien i sommerhuset måtte betragtes som likvid formue ved vurderingen af berettigelsen til personligt tillæg. Der blev lagt vægt på, at sommerhuset var en feriebolig, og at ansøgeren derudover havde en helårsbolig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis med hensyn til, hvorvidt friværdi i sommerhus betragtes som likvid formue ved vurdering af berettigelsen til personligt tillæg efter lov om social pension § 17, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til personligt tillæg efter § 17, stk. 1, i lov om social pension, til udgifterne ved transport med Falck den 10. september 1998 i forbindelse med sønnens begravelse - i alt 13.700 kr.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgerens økonomiske forhold ikke kunne anses for at være særlig vanskelige, således som forudsat i § 17, stk. 1.

Efter § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan det sociale nævn og Ankestyrelsen kun efterprøve det skøn, der indgår i en afgørelse truffet af kommunen eller amtskommunen, når der foreligger særlige omstændigheder. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen svarer formuleringen til hidtil gældende ret. Der foreligger derfor kun særlige omstændigheder, hvis kommunens skøn er ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren ejede et sommerhus, som pr. 31. december 1997 havde en ejendomsværdi på 280.000 kr. og at restgælden i huset var ca. 30.000 kr. Sommerhuset tjente ikke som bolig for ansøgeren, men tjente alene som feriebolig.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der ved vurderingen af ansøgerens berettigelse til personligt tillæg var grundlag for at bortse fra formuen i form af en friværdi på ca. 250.000 kr. i sommerhuset. Ansøgeren var derfor ikke berettiget til personligt tillæg.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om den store friværdi sammenholdt med oplysningerne om den forholdsvis beskedne restgæld på ca. 30.000 kr. Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgeren havde mulighed for at optage lån til dækning af udgifterne i forbindelse med Falck-transporten, uden at låneoptagelsen bevirkede, at hun ville være nødsaget til at sælge sommerhuset. Ankestyrelsen havde desuden bemærket, at ansøgeren havde en likvid formue på ca. 30.000 kr. i form af en ratepension.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund ikke, at kommunens skøn havde været ulovligt eller åbenbart urimeligt, jf. § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.