Ansøger fødte den 17. juni 1996 en søn med et handicap. Hun søgte om tabt arbejdsfortjeneste, og den 19. december 1996 meddelte kommunen hende, at hun overgik til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Bruttobeløbet svarede til kontanthjælp.
Ifølge kommunens oplysninger havde ansøger stort set ikke været i arbejde siden et trafikuheld i 1984. Hun havde søgt pension, men havde fået afslag i 1995. Hun var fundet revalideringsberettiget.
Ansøger klagede over afgørelsen til nævnet, der den 25. juli 1997 hjemviste sagen til kommunen. Nævnet anførte blandt andet, at udgangspunktet for beregning af den tabte arbejdsfortjenste burde have været den seneste arbejds- eller tilsvarende indkomst.
Kommunen traf den 10. november 1997 en ny afgørelse, hvor man fastholdt at beregningsgrundlaget skulle være kontanthjælp/aktiveringsydelse. Kommunen anførte bl.a., at ansøger gennem længere tid havde været ledig og modtaget kontanthjælp/aktiveringsydelse. Der var ikke, og havde ikke, været tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansøger havde fremsendt dokumentation for 3 måneders arbejde i 1986, men denne indtægt kunne ikke anvendes, og en beregning på et andet grundlag ville betyde, at ansøger blev merkompenseret.
Ansøger klagede over denne afgørelse, og gav i et brev en oversigt over hvad hun havde beskæftiget sig med siden afslutningen af skolegangen i 1984. Ifølge denne oversigt havde hun efter 1986 arbejdet 3 måneder som kontorvikar, 8 måneder i en grillbar og 3 måneder i huset.
Center For Små Handicapgrupper anførte i et brev bl.a., at ingen burde fastholdes på kontanthjælp, og henviste i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987, hvorefter erstatningen dog i alle tilfælde måtte sættes i forhold til, hvad det vil koste for social- og sundhedsforvaltningen at lade en hjemmehjælper passe barnet i hjemmet.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at selvom udgangspunktet for beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjenste skulle tages i den seneste arbejdsindtægt, sås en arbejdsindkomst af 3 måneders varighed, der lå mere end 10 år tilbage i tiden, ikke at kunne danne grundlag for beregningen. En fiktiv indtægt fandtes heller ikke at kunne anvendes, da den kommende tilknytning til arbejdsmarkedet var uklar.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om beregningsgrundlaget for tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor ansøgeren ikke har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, men modtaget kontanthjælp, i alle tilfælde, hvor man mener der er grundlag for at yde tabt arbejdsfortjeneste, må tage udgangspunkt i hjemmehjælperlønnen.
