Ankestyrelsens principafgørelse P-14-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a

Sagen drejede sig om en 40-årig enlig kvinde, der ikke havde været på arbejdsmarkedet siden 1976. Ansøger havde i 1994 søgt førtidspension, men fik afslag herpå. Hun henvendte sig til kommunen om pension i marts 1998.

Ansøger har en let ryglidelse og en medfødt Morbus Scheuermann, og var desuden ordblind.

Kommunen afslog den 7. oktober 1998 at påbegynde sagsbehandlingen om førtidspension. Begrundelsen var, at der siden sidste afgørelse om førtidspension fra marts 1995 ikke skønnes at være sket væsentligforværring af hendes helbredstilstand, der begrundede en erhvervs evnenedsættelse på mindst 50%. Hun opfyldte fortsat ikke betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og der var derfor ikke grundlag for at rejse pensionssag.

Samtidig fastholdt kommunen beslutningen om midlertidig opgivelse af revalideringstiltag og erhvervsrettet aktivering, og henviste ansøger til social aktivering.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse under henvisning til pensionslovens § 20a.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var sket så væsentlig forværring af helbredstilstanden, siden hun sidst fik afslag på førtidspension.

I klagen til Ankestyrelsen var anført, at der var andre helbredsmæssige gener i form af migræne og problemer med hele højre arm.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsen af pensionslovens § 20 a, der trådte i kraft den 1. juli 1998.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen fandt, at ikke alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været afprøvet.

Ankestyrelsen lagde de helbredsmæssige oplysninger til grund, hvor det fremgik, at ansøger havde en let ryglidelse. Denne ryglidelse medførte en erhvervsbegrænsning ved fysisk belastende rygarbejde. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at anse erhvervsevnen for ubetydelig.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at selv om revalidering og erhvervsrettet aktivering midlertidigt var opgivet, var alle mulighederne herfor ikke afprøvet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om en midlertidig afbrudt revalidering, da ansøger ikke selv ønskede det.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.