Ankestyrelsens principafgørelse O-15-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - NKH 06.09.34 - Tandproteser

Sagen drejede sig om en 31-årig kvinde, der led af multiple rodresorptioner (rodafkortning) af ukendt årsag. Kvinden søgte om hjælp til 6 implantater til ialt 109.999 kr. Kvindens tandlæge oplyste, at grunden til dette behandlingsforslag var, at kvinden led af fremskreden resorption af rødderne på 4, 2, 1 + 1, 2, 4 samt begyndende resorption af rødderne på 5, 4, - 4 og 5. Tandlægen anførte, at rodresorptionerne syntes at være af generel karakter og medfødte, og at udgifterne til tandbehandlingen derfor - som ved andre medfødte tanddannelsesforstyrrelser - kunne dækkes efter bistandslovens § 58.

Kommunen gav afslag på det ansøgte under henvisning til, at der ikke var tale om sådanne lidelser, der var omfattet af bistandslovens § 58 med henblik på tilskud til tandbehandling.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke i medfør af den gældende fortolkning af bistandslovens § 58 var mulighed for at yde hjælp til tandlidelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af rækkevidden af § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler, hvorefter der kan ydes hjælp til tandprotese i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger ved medfødte anomalier, der påvirker tyggeorganet, jf. § 10, nr. 3.

Ankestyrelsen fandt, at multiple rodresorptioner kunne sidestilles med medfødte anomalier, der påvirker tyggeorganet, jf. § 10, nr. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at de eksempler, der er nævnt i pkt. NKH 06.09.34, i Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988, om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 ikke kunne anses for udtømmende, og at tandlidelsen var af en sådan art og sværhedsgrad, at den kunne sidestilles med de i vejledningen nævnte eksempler på medfødte anomalier.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen hjemviste herefter sagen til kommunen til afgørelse af, hvilken tandlægelig behandling, der måtte anses for at være den billigste og bedst egnede løsning.