Ankestyrelsens principafgørelse A-13-99

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 63, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 63

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 76, stk. 3 og § 76, stk. 4

Sagsfremstilling 1:

Ansøger, der var født blind, afsluttede gymnasiet i juni 1998. Hun havde modtaget (halv) revalideringsydelse siden hun fyldte 18 år, samt invaliditetsydelse og bistandstillæg.

Ved afgørelsen om invaliditetsydelse var der bl.a. lagt vægt på graden af ansøgers invaliditet, samt at der var lagt en erhvervsplan, og at hun havde fået bevilget revalideringsydelse. Ved afgørelsen om bistandstillæg var der lagt vægt på, at ansøgers synshandicap i det daglige nødvendiggjorde hjælp af andre til færden ud over kendte steder samt til andre daglige funktioner.

Ansøger fortsatte i august 1998 den lagte erhvervsplan med henblik på optagelse på Musikkonservatoriet. Undervisningen foregik 2 dage om ugen, og hun havde et problem med at nå toget den ene dag. Såfremt hun ikke nåede dette, var der 2 timers ventetid til næste tog.

Ansøger havde inden uddannelsens start fået mobilitetstræning.

Kommunen gav afslag på hjælp til aflønning af en person, som kunne følge ansøger fra skolen til stationen. Kommunen henviste til § 78 i serviceloven og til § 46 i aktivloven. Kommunen skønnede ikke, at ansøger var omfattet af støtteordningerne i disse love, men fandt at udgiften burde afholdes af hendes invaliditetsydelse og bistandstillæg. Overfor nævnet henviste ansøger til, at hun som modtager af revalideringsydelse til igangværende uddannelse, var omfattet af aktivlovens § 46, og at der efter § 63 var mulighed for at yde hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med begrundelsen, at ansøger kunne færdes alene, og at behovet for ledsagelse skyldtes en muligventetid på 2 timer i forbindelse med hjemtransport fra ud dannelsesstedet én gang om ugen.

Nævnet skønnede, at en sådan udgift ikke kunne betegnes som en nødvendig uddannelsesbetinget udgift.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at en ventetid på 2 timer var urimelig, da der var tale om ventetid i aftentimerne, og at ansøger først var på bopælen omkring midnat.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til en ledsageordning i forbindelse med transport til og fra uddannelsesstedet var en udgift, hvortil der kunne ydes hjælp i henhold til § 63 i lov om aktiv socialpolitik, når ledsageordningen kun var nødvendig for at undgå en mulig ventetid på 2 timer.

Ankestyrelsen tog også stilling til, om ansøger kunne henvises til at afholde udgiften til ledsager af sin invaliditetsydelse og bistandstillæg.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til hjælp i henhold til § 63, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik til betaling af ledsageordning i forbindelse med uddannelsen.

Begrundelsen var, at en mulig ventetid på 2 timer én gang om ugen ikke i sig selv skønnedes at være så urimelig, at udgiften til en ledsageordning kunne anses for at være en sådan særlig udgift, som var en nødvendig følge af uddannelsen. Dette gjaldt uanset, at der var tale om ventetid om aftenen, når der stadig var mulighed for at benytte offentlige transportmidler i forbindelse med hjemrejsen.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger havde mulighed for at afholde udgiften til en eventuel ledsageordning af sin invaliditetsydelse og bistandstillæg.

Ankestyrelsen henviste til, at ansøger havde fået tilkendt invaliditetsydelse bl.a. på baggrund af, at der var lagt en erhvervsplan, og at hun havde fået bevilget revalideringsydelse. Bi standstillægget var tilkendt, fordi ansøger bl.a. havde brug for hjælp af andre til færden ud over kendte steder.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.