Ankestyrelsens principafgørelse F-1-99

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 12, stk 1, nr. 1 og § 12, stk 1, nr. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 500428-98

Sagen drejede sig om en pensionsansøger, som havde fået afslag på aktindsigt i lægeskønnet, før sagen var afgjort i det sociale nævn.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at nævnet ikke benyttede egne lægekonsulenter, som var i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet ved udfærdigelsen af lægeskøn.

Ankestyrelsen lagde til grund, at statsamtet havde en aftale med amtskommunen om, at man benyttede amtskommunens lægekonsulenter.

Lægekonsulenterne var ikke i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet, idet statsamtet betalte amtskommunen for brugen af lægekonsulenterne.

Ankestyrelsen fandt, at da lægekonsulenterne ikke var i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet, var lægekonsulentudtalelserne at betragte som eksterne dokumenter og dermed omfattet af retten til aktindsigt og som udgangspunkt myndighedens pligt til partshøring. Ankestyrelsen fandt endvidere, at det forhold, at lægekonsulenterne fik stillet et kontor til rådighed på statsamtet var uden betydning ved vurderingen af, om de var i et ansættelsesforhold til statsamtet.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse om, at ansøger ikke havde ret til aktindsigt i lægeskønnet, før sagen var afgjort i nævnet.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr 500429-98

Sagen drejede sig om en pensionsansøger, som af nævnet havde fået afslag på aktindsigt i nævnsmødeoplæg og lægeskøn før sagens afgørelse i det sociale nævn.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til aktindsigt i nævnsmødeoplægget før sagens afgørelse, idet nævnsmødeoplægget var et internt arbejdsdokument i forvaltningslovens forstand. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at et nævnsmødeoplæg indeholdt sekretariatets vurderinger af de faktiske oplysninger og en indstilling i henhold til pensionslovens regler. Der var således tale om et dokument, der udarbejdedes af nævnets sekretariat til brug for behandlingen af pensionssagen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der som udgangspunkt heller ikke var tale om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som alene var indeholdt i nævnsmødeoplægget, idet nævnsoplægget var baseret på oplysningerne i sagens akter, som ansøger havde kendskab til.

Der var desuden som udgangspunkt ikke tale om, at nævnsoplægget alene gengav indholdet af den endelige beslutning.

Der forelå på tidspunktet for nævnets afgørelse endnu ikke noget lægeskøn.

Ankestyrelsen fandt, at hvis der som led i sagens videre behandling ville blive udfærdiget er lægeskøn, ville det som udgangspunkt ikke være omfattet af retten til aktindsigt.

Begrundelsen herfor var, at der var tale om et internt arbejdsdokument, der var undtaget fra retten til aktindsigt, idet der ville være tale om et dokument, der ville blive udarbejdet af nævnet til eget brug ved behandlingen af pensionssagen ved en lægekonsulent, som stod i ansættelsesforhold til nævnet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at de lægeskøn, der udarbejdedes til nævnene, som udgangspunkt alene var en rent lægelig vurdering af de helbredsmæssige oplysninger i sagen, og at der som udgangspunkt i lægeskønnet ikke var oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.

Ankestyrelsen bemærkede, at en eventuel senere anmodning fra ansøger om aktindsigt i et senere lægeskøn skulle vurderes konkret af nævnet i forhold til ovenstående generelle udgangspunkter.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.