Ansøger fik i forbindelse med en pludselig flytning bevilget hjælp til indskud og en halv måneds husleje med hjemmel i aktivlovens § 81 mod tilbagebetaling i henhold til aktivlovens § 92.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling.
Ved afgørelsen lagde nævnet til grund, at § 92 stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik indeholder en regel, hvorefter tilbagebetaling af hjælp til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles dermed, er obligatorisk.
Kommunen var således forpligtet til at kræve tilbagebetaling af hjælp ydet til boligindskud. Det samme gjaldt den halve måneds husleje, idet denne udgift måtte anses for en udgift, der kunne sidestilles med boligindskud.
Nævnet henviste efterfølgende til, at uanset den første måneds husleje ikke kunne betragtes som depositum eller forudbetalt leje, måtte beløbet tillige med boligindskuddet tages som udtryk for den økonomiske trang, ansøger stod i ved behovet for anden bolig.
I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at hjælpen burde have været ydet uden tilbagebetalingspligt.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt husleje kan sidestilles med boligindskud og dermed kræves tilbagebetalt.