Ankestyrelsens principafgørelse A-15-99

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 13, stk. 2 og § 41

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 69

Ansøger, der senest havde været i ordinært arbejde i 1991, søgte i juli 1998 kommunen om kontanthjælp, da han ikke længere var berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Han havde i dagpengeperioden flere gange været i beskæftigelsestilbud i kommunen, og han havde afvist flere tilbud om jobtræning.

Ansøger deltog i perioden fra august 1998 til januar 1999 i forskellige kurser og projekter indenfor grønne områder. Han blev i februar 1999 henvist til aktivering i kommunens projekthus fra 1. marts 1999.

Ifølge projektbeskrivelsen kunne der bl.a. tilbydes praktiske arbejds- og vedligeholdelsesopgaver, jobsøgning, arbejdsmarkeds - og uddannelsesorientering, EDB, motion, temafag med bl.a. dansk og regning samt udvekslingsrejse til udlandet. I kurset var der endvidere planlagt 2 praktikperioder og formålet var, at alle deltagere efter kurset skulle have planlagt/være i gang med arbejde, læreplads eller uddannelse.

Ansøger fandt ikke, at projekthusets tilbud virkede gennemtænkt, da det indeholdt gengangere fra det tidligere uddannelsesforløb. Han kunne ikke se, hvad han skulle med yderligere kurser i dansk og regning, og han var ikke interesseret i et kursus i motion. Han mente heller ikke, at han passede til målgruppen for projektet. Han ønskede derfor ikke at deltage i projekthusets tilbud, men gerne i kurser, der var mere målrettede, eksempelvis inden for de grønne områder.

Kommunen traf herefter afgørelse om at standse udbetalingen af kontanthjælp, indtil ansøger mødte i det tilbudte aktiveringstilbud.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med begrundelsen, at ansøger havde afslået at deltage i et aktiveringstilbud, som måtte anses for rimeligt, og som fortsat stod åbent for ham.

Nævnet lagde vægt på projektbeskrivelsen, hvorefter forløbet kunne tilpasses den enkelte deltager og kunne omfatte såvel uddannelse, som værkstedsfag og praktik på det almindelige arbejdsmarked.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a., at han gerne ville i gang med at bruge den uddannelse, som han tidligere havde gennemgået med pleje af grønne områder.

Kommunen oplyste, at projekthusets tilbud havde kontanthjælpsmodtagere over 25 år som målgruppe, og at formålet bl.a. var at udvikle deltagerne - gennem en holdningsændring - til en kreativ samarbejdspartner. Endvidere at udvikle almene og faglige kvalifikationer, og at give den enkelte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der var ikke mulighed for, at ansøger kunne få hverken ordinær ansættelse eller tilbud om yderligere jobtræning i kommunens gartnerafdeling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et tilbud om aktivering i kommunens projekthus kunne anses for et rimeligt tilbud i henhold til aktivlovens bestemmelser med den virkning, at udbetaling af kontanthjælp kunne standses, så længe ansøger afslog at tage imod tilbuddet.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde haft tilstrækkeligt grundlag for at standse udbetalingen af ansøgers kontanthjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, jf. § 13, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen skønnede, at de beskrevne aktiviteter i kommunens projekthus generelt måtte anses for at være et rimeligt tilbud om aktivering i lovens betydning.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det fremsatte tilbud fortsat stod åbent for ansøger efter, at udbetalingen af kontanthjælpen var standset.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.