Ankestyrelsens principafgørelse C-11-99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 99, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 3

Note:

*) Se også SM O-23- 95

En ansøger fik afslag på tilskud til særlig indretning i form af servostyring. Servostyringen var installeret som ekstraudstyr på fabrikken på bestilling. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om en indretning, som ansøgers bil efterfølgende var forsynet med.

Ansøger klagede til Ankestyrelsen og gjorde gældende, at det er uhensigtsmæssigt, at man ikke kan få tilskud til servostyring, hvis bilen udstyres med det fra fabrikken, når det er muligt at få tilskud, hvis servostyring installeres efter levering.

Det fremgik af sagen, at ansøger var bevilget støtte til køb af bil med 114.000 kr. samt særlig indretning i form af automatisk transmission og drejeskydekonsol, og at servostyring som ekstraudstyr fra fabrikken kostede 7.188 kr., og at eftermontering af servostyring ville koste ca. 17.000 kr. Af oplysninger fra FDM fremgik, at hovedparten af bilmodeller leveres med servostyring som standardudstyr, og at der iøvrigt i stort set alle tilfælde kan bestilles servostyring som ekstraudstyr fra fabrikken.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der kan ydes tilskud til særlig indretning i en situation hvor den særlige indretning ikke er standardudstyr, men indbygges på fabrikken før levering.

Ansøger var ikke berettiget til tilskud til særlig indretning i form af servostyring, som blev indbygget på fabrikken før levering.

Begrundelsen var, at der kun er hjemmel i bekendtgørelsen til at yde tilskud til særlig indretning i form af servostyring, såfremt bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at servostyring - efter det oplyste var indbygget i bilen, da ansøger fik den leveret fra fabrikken. Ankestyrelsen fandt således, at bilen var forsynet med indretningen fra fabrikken.

Ankestyrelsen tilføjede, at Ankestyrelsen ikke ved denne afgørelse tog stilling til, hvorvidt ansøgeren opfyldte betingelsen i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, om, at indretningen var nødvendig.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

I anledning af klagen orienterede Ankestyrelsen Socialministeriet om problemstillingen.