Ankestyrelsens principafgørelse O-10-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 38

Ansøger, der var faglært, måtte ophøre med sit arbejde på grund af en håndlidelse.

Kommunen bevilgede ansøger hjælp til revalidering i henhold til bistandslovens § 43, stk. 2. Ansøger påbegyndte uddannelsen efter den fastlagte erhvervsplan den 4. august 1997. På bevillingstidspunktet modtog ansøger sygedagpenge, der herefter blev stoppet den 3. august 1997, hvorefter der skulle udbetales revalideringsydelse.

Sygedagpengene blev udbetalt hver 14. dag bagud. Den 31. juli 1997 fik ansøger udbetalt dagpenge for perioden 14. juli til 27. juli 1997. Den 14. august 1997 fik ansøger udbetalt dagpenge for perioden 28. juli til 3. august 1997. Kommunen udbetalte den 14. august 1997 revalideringsydelse for perioden 21. august 1997 til 31. august 1997 og fra den 1. september 1997 blev revalideringsydelsen udbetalt forud.

Kommunen meddelte, at det ved ovennævnte beregning var sikret, at ansøger fik samme beløb udbetalt,1/3 som hvis han var fortsat med sygedagpenge, idet max. sygedagpenge og max. revalideringsydelse var samme bruttobeløb.

Det var korrekt, at der således ikke var lavet beregning for perioden 4. august til 21. august 1997. Antallet af disse dage ville indgå i en beregning ved afslutningen af uddannelsen. Det formodedes, at ansøger ville få en periode efter uddannelsens afslutning, hvor han enten skulle vente på udbetaling af dagpenge eller vente på udbetaling af første løn. Ved denne beregning undgik man, at der i august måned var overlapning af udbetaling, men primært opnåede man, at der blev en så kort periode som muligt på kontanthjælp.

Forbundet gjorde herefter gældende, at kommunens formodning om, at ansøger - efter afslutning af uddannelsen - skulle vente påudbetaling af løn eller dagpenge, var for forbundet at se sagen uved kommende. Forbundet kunne heller ikke se, at der var "overlapning" af udbetaling. Der manglede således fortsat udbetaling af revalideringsydelse fra 4. august til 21. august 1997.

Ved sagens oversendelse til nævnet meddelte kommunen, at man var enig i, at den beregning, hvor ansøger fik udbetalt revalideringsydelse fra 21. august til 31. august 1997 var forkert, idet ansøger var berettiget til revalideringsydelse fra den 4. august 1997 og ikke først, når ansøger havde levet for sine sidste sygedagpenge som ved en § 37-beregning. Kommunen ville herefter ændre beregningen, således at der fra 4. august til 31. august ville blive foretaget en supplementsberegning, jf. bistandslovens § 37, for efterfølgende den 31. august 1997 at udbetale revalideringsydelse, jf. § 43, stk. 2, for perioden 4. august til 31. august 1997 og fremtidig 1 måned bagud hver den sidste i måneden.

Forbundet meddelte herefter, at man ikke forstod, hvad der mentes med en supplementsberegning, jf. bistandslovens § 37. Det ansøger ønskede var at få udbetalt revalideringsydelse forud samtidig med sygedagpengene.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet henviste til, at det var konstateret, at kommunalbestyrelsen efterfølgende havde besluttet at udbetale ansøger revalideringsydelse fra den 4. august 1997.

Da sygedagpenge blev udbetalt til og med 3. august 1997 fandt nævnet, at der ikke var perioder, hvor ansøger ikke enten havde fået udbetalt sygedagpenge eller revalideringsydelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at det af nævnets afgørelse fremgik, at retten til revalideringsydelse indtrådte den dag, revalidering efter erhvervsplanen blev iværksat. Det ville i dette tilfælde sige den 4. august 1997. Ansøger havde ialt modtaget et beløb dækkende perioden 21. august til 31. august 1997. Der manglede således udbetaling af revalideringsydelse for perioden 4. august til 20. august 1997.

Forbundet mente fortsat ikke, at sagen var behandlet korrekt.

Kommunen oplyste efterfølgende til Ankestyrelsen, at der ikke var sket ændringer i den oprindelige udbetaling. Når uddannelsen var afsluttet, ville der således blive reguleret for perioden 4. august til 20. august 1997.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan beregningen af hjælpen efter bistandslovens § 43, stk. 2, skulle foretages, når en revalidend, der var berettiget til revalideringsydelse fra den 4. august, fik udbetalt sygedagpenge for en 14-dages periode den 31. juli samt udbetalt sygedagpenge for en uge den 14. august samme år.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde været berettiget til at få udbetalt den faste revalideringsydelse fra 4. august 1997, hvor revalideringen iværksattes efter den forud fastlagte erhvervsplan.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var fastsat regler om, at revalideringsydelsen skulle bagudbetales, heller ikke i den situation, hvor ansøger ved overgangen til revalideringsydelse havde bagudbetalte sygedagpenge til disposition.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på ordlyden af bistandslovens § 43, stk. 2, sammenholdt med revalideringsydelsens formål.

Af bistandslovens § 43, stk. 2, fremgår det, at når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan udbetales der en fast revalideringsydelse.

Ankestyrelsen lagde herunder endvidere vægt på det forhold, at revalideringsydelsen alene var subsidiær i forhold til ydelser efter anden lovgivning under uddannelse. Der var også lagt vægt på, at revalideringsydelsen var uafhængig af en ægtefælles indtægts- og formueforhold, ligesom ydelsen også principielt var uafhængig af ansøgers egne indtægts- og formueforhold, bortset fra indtægter nævnt i Socialministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990 om den faste revalideringsydelse m.v. §§ 9 og 10 om fradrag for indtægter. Disse indtægter vedrørte ikke sygedagpenge.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.