Ankestyrelsens principafgørelse O-1-99

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 47 nr. 6

Ansøger, der var bevilget hjælp i henhold til bistandslovens § 43 til uddannelsen som socialpædagog, søgte kommunen om hjælp til dækning af udgifter til en studierejse til Israel. Rejsen skulle finde sted i perioden fra den 24. marts 1998 til den 7. april 1998. Rejseudgifterne udgjorde ialt 6.157 kr.

Rejsens primære formål var at deltage i delfinsvømning og studier af delfinsvømning som terapi for handicappede børn. Rejsen havde endvidere det formål at studere israelernes måde at få folk integreret i deres multi-etniske samfund og i forbindelse hermed besøge nogle integrationscentre.

Rejsen til Israel var ikke et obligatorisk led i uddannelsen til socialpædagog, og rejsen var ikke arrangeret af uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionen udtalte i sagen, at de studerende i løbet af studietiden skulle gennemføre et eller flere ophold i udlandet, enten i form af studierejse eller som praktikant. Studierejsen blev forberedt i undervisningen såvel teoretisk som kulturelt og blev efterbehandlet efter hjemkomsten. Studierejsen blev betragtet som et vigtigt og nødvendigt led i uddannelsen, idet de studerende fik indtryk og forståelse for andre normer og værdier. Samtidig lærte de studerende at klare uforudsete vanskeligheder og blev styrket i indbyrdes socialt sammenhold.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med begrundelsen, at studierejsen ikke var et rimeligt og naturligt led i uddannelsen. Kommunen henviste til Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45), hvor det i punkt 47, nr. 6 er anført, at der alene kan ydes hjælp til udgifter til bl.a studierejser, der arrangeres som et rimeligt og naturligt led i uddannelsen.

Ansøger oplyste overfor nævnet, at rejsen ikke var obligatorisk, men at det var obligatorisk med 5 dage uden for hjemmet med pædagogisk aktivitet. Årsagen til, at hun havde valgt Israel var, at man i Danmark endnu ikke havde mulighed for at svømme med delfiner og måske ikke havde indset, hvilke resultater man kunne opnå med terapien.

Ansøger anførte endvidere, at hun overvejede at skrive speciale om emnet delfinterapi, og at en arbejdsgruppe med en psykolog i spidsen arbejdede på at oprette et delfinarium, hvorfor der, når og hvis delfinariet blev oprettet, ville være brug for folk, som havde erfaring med denne form for terapi.

Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til økonomisk støtte til udgiften forbundet med deltagelse i studierejsen til Israel.

Nævnet lagde vægt på, at deltagelse i studierejsen i henhold til udtalelser fra uddannelsesstedet var et vigtigt og nødvendigt led i uddannelsesforløbet og på, at der ikke var fremkommet oplysninger, som godtgjorde, at den planlagte studierejse ikke var et rimeligt og naturligt led i uddannelsen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at studierejsen efter det oplyste var planlagt som den billigste mulighed for at gennemføre en tur med det omhandlede formål, og at turen på baggrund af uddannelsesstedets udtalelser måtte anses som en integreret del af uddannelsen. Det fremgik således, at der deltog et hold på 6 studerende i studierejsen, og at der ud over delfinsvømning var planlagt institutionsbesøg og studier af den multi-etniske integrationsproces i Israel.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at man ønskede en vurdering af, om der var grænser for, i hvilket omfang "studierejser var et tá-selv bord for personer, der modtog hjælp efter revalideringsbestemmelserne". Grænsen ønskedes vurderet i forhold til, om en studierejse med henblik på at studere delfinsvømning kunne anses for et rimeligt og naturligt led i forhold til uddannelsen som socialpædagog.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en studierejse med det formål særligt at studere delfinsvømning kunne anses for et rimeligt og naturligt led i uddannelsesforløbet til socialpædagog, der kunne begrunde, at udgiften hertil skulle afholdes efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for at yde hjælp til udgiften til studierejsen efter bistandslovens § 43, stk. 2

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at studierejsen efter Ankestyrelsens vurdering ikke kunne anses for at være et rimeligt og naturligt led i uddannelsen til socialpædagog.

Ankestyrelsen henviste til det anførte i punkt 47, nr. 6 om uddannelsesudgifter i Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45), hvorefter der kan ydes hjælp til udgifter til ekskursioner, studierejser og lignende, der arrangeres som et rimeligt og naturligt led i uddannelsen. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at rejsens formål var studier i delfinsvømning.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det under uddannelsen til socialpædagog alene var obligatorisk med 5 dage med ekstern pædagogisk aktivitet.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.