Ankestyrelsens principafgørelse O-24-99

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

30-10-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 162

Ansøger var uddannet bager og havde siden 1990 arbejdet i faget. Han udviklede i forbindelse med arbejdet allergi overfor gluten, hvede, rug, havre og byg og søgte derfor i begyndelsen af 1998 kommunen om revalideringsstøtte til uddannelsen som informatikassistent.

Kommunen gav afslag på revalidering, da kommunen fandt, at det ikke var påkrævet at yde støtte til revalidering ud fra helbredsmæssige forhold.

Kommunen henviste endvidere til, at ansøger ikke befandt sig i en fastlåst social situation, da han var enlig og ikke havde forsørgerpligter.

Kommunen fandt endvidere, at ansøger kunne påtage sig andet arbejde.

Overfor nævnet henviste kommunen endvidere til, at ansøger, da han ikke befandt sig i en fastlåst social situation, kunne henvises til at gennemføre uddannelsen som informatikassistent via de for denne uddannelse sædvanlige vilkår.

Nævnet fandt, at ansøger var omfattet af den personkreds, der var berettiget til støtte efter bistandslovens § 43.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger led af melallergi, og at han som følge heraf ikke længere kunne arbejde indenfor bagerfaget, som han var udlært i.

Nævnet pålagde herefter kommunalbestyrelsen at udarbejde en nærmere revalideringsplan/erhvervsplan i samarbejde med ansøger, der tog hensyn til hans allergilidelse og personlige forudsætninger. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at en erhvervsplan skal tilrettelægges således, at en revalidend på så kort tid som muligt kan bringes ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde kommunen gældende, at nævnet efter kommunens vurdering udelukkende havde lagt vægt på, at ansøger havde en diagnose/helbredsmæssig lidelse og ikke samtidig havde forholdt sig til, om ansøger fandtes at være en fastlås social situation, samt at ansøger vurderedes at kunne påtage sig arbejde også indenfor bagerfaget, men ved mere maskinel karakter ved eksempelvis pakning/sortering af brød, hvor mel er forarbejdet samt ved eventuelle kvalitetskontrolfunktioner.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne gives afslag på hjælp til revalidering med henvisning til, at ansøger kunne påtage sig ufaglært arbejde eller gennemføre en uddannelse på sædvanlige vilkår.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger på grund af sin allergilidelse var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1 (nu § 46 i lov om aktiv socialpolitik).

Ankestyrelsen fandt ikke, at de erhvervsmæssige problemer, ansøger havde på grund af lidelsen, kunne løses ved, at han blev henvist til at gennemføre en ny uddannelse på sædvanlige vilkår eller påtage sig andet ikke faglært arbejde.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøger havde en uddannelse som bager, og at han havde arbejdet i dette fag, siden han kom i lære i 1990.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det af de lægelige oplysninger i sagen fremgik, at ansøger led af allergi overfor især gluten og hvede, men også overfor rug, havre og byg.

Generne havde været stærkt tiltagende på trods af hensyntagen til problemerne på arbejdspladsen ved tildeling af arbejdsopgaver. Arbejdet som bager måtte således udfra en lægelig vurdering anses for uforeneligt med denne lidelse.

Det bemærkedes, at Ankestyrelsen ikke ved afgørelsen havde taget stilling til, om ansøger var berettiget til støtte til den ønskede uddannelse som informatikassistent.

Kommunen skulle sammen med ansøger udarbejde en passende erhvervsplan, der på hurtigst mulig tid kunne bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet.