Ankestyrelsens principafgørelse G-1-01

Lov om almene boliger m.v. - lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000 - § 63, stk. 2

Et ægtepar, der boede i A kommune, ønskede at flytte til en ældrebolig i B kommune.

De indgav ansøgningen til A kommune, der afslog ansøgningen med henvisning til, at de ikke opfyldte betingelserne for at blive visiteret til en ældrebolig.

Denne afgørelse ankede ægteparret til det sociale nævn i C amt, som kommunen hørte under. Det sociale nævn i C amt afviste at behandle sagen. Nævnet hjemviste derfor sagen til A kommune med henblik på videresendelse af sagen til tilflytningskommunen, B kommune.

B kommune videresendte sagen til det sociale nævn i D amt, som kommunen hørte under. Kommunen anførte, at de ikke havde realitetsbehandlet sagen, idet fraflytningskommunen ikke havde fundet ægteparret berettiget til en ældrebolig.

Det sociale nævn i D amt afviste at behandle sagen med henvisning til, at nævnet ikke anså sig for stedlig kompetent til at behandle en klage over en afgørelse truffet af A kommune.

Det sociale nævn i D amt indhentede under behandlingen af sagen en vejledende udtalelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen udtalte bl.a. , at styrelsen ikke tidligere havde forholdt sig principielt til den rejste problemstilling. Ankestyrelsen havde dog hidtil forudsat at en sag skulle behandles i fraflytningskommunen med dertil hørende ankeadgang til det sociale nævn og tilsvarende i tilflytningskommunen med dertil hørende ankeadgang.

Ankestyrelsen anførte endvidere, at reale grunde - forskel i serviceniveau - ligeledes talte for denne dobbelte klageadgang.

Ankestyrelsen henviste ligeledes til forarbejderne til bestemmelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om fremgangsmåden ved behandling af ansøgning om ældrebolig, når der søges om flytning fra en kommune til en anden kommune, herunder om det er tilflytnings- og/eller fraflytningskommunen, der har kompetence til at træffe afgørelse samt hvilket nævn, der skal behandle spørgsmål om klage over kommunens afgørelse, herunder om der er "dobbelt" klageadgang.

Ankestyrelsen fandt, at anke over A kommunes afgørelse om afslag på visitation til en ældrebolig skulle behandles af det sociale nævn i C amt, jf. § 63, stk. 2 i lov om almene boliger m.v.

Sagen blev derfor hjemvist til det sociale nævn i C amt til behandling og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen fandt, at lovens § 63, stk. 2 i overensstemmelse med forarbejderne måtte fortolkes således, at anke over A kommunes afgørelse (fraflytningskommunens afgørelse) skulle ske til det dertil hørende sociale nævn.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fremgår af lovforslaget om almene boliger m.v. - L 158/1995-96, - at bestemmelsen svarer til reglen i § 17, stk. 7, i lov om ældreboliger.

Af bemærkningerne til ældreboliglovens § 17 - lovforslag L 32/1995-96 - der indebar en overflytning af de ældreegnede boliger med kommunal anvisningsret fra bistandslovens § 83, stk. 2 til Boligministeriets område - fremgår, at man bl.a. ønskede at harmonisere ankereglen med den tilsvarende bestemmelse i bistandsloven.

Af betænkning over L 144, (forslag til lov om ændring af lov om social bistand - ret til ophold på plejehjem m.v. i en anden kommune) fremgår bl.a., at efter de gældende regler i bistandslovens § 15, stk. 11 kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørelse indbringes for det sociale ankenævn i det amt, som kommunen var beliggende i. De almindelige regler indebærer således, at der kan klages over fraflytningskommunens afgørelse til det sociale nævn i det amt, som fraflytningskommunen ligger i. Tilsvarende kan den pågældende klage over tilflytningskommunens afgørelser til det sociale nævn i det amt som tilflytningskommunen ligger i.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævn i D amts afgørelse, hvorefter nævnet ikke var kompetent til at behandle klagen over A kommunes afgørelse.