Ankestyrelsens principafgørelse C-20-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 42, stk. 1, nr. 1, § 44, stk. 1, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 45, stk. 3 og § 55, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 69

Der var henvendelse fra et hospitals børneafdeling til kommunen om, at en dreng, der var en måned gammel, var blevet henvist til hospitalet af praktiserende læge. Sundhedsplejersken havde pålagt moderen at søge læge hurtigst muligt. Hospitalet konstaterede en brækket knogle i højre arm. Ved kontrol en uge senere blev der også påvist brækket knogle på venstre arm samt flere brækkede ribben. Hospitalet ønskede at beholde barnet. Moderen var indforstået med indlæggelse og blev indlagt sammen med barnet.

Hospitalet mente, at drengen havde været udsat for grov vold i hjemmet og fandt på denne baggrund ikke, at det var forsvarligt at barnet havde ophold på hospitalet sammen med moderen eller faderen. Moderen afslog at lade barnets vugge stå på personalestuen om natten. Hospitalet fandt herefter ikke, at drengen var i sikkerhed dér.

Samme dag traf formanden for Børn og Unge-udvalget under henvisning til lov om social service § 45, jf. 44, stk. 2 og § 42, stk. 1 samt § 57, stk. 3, 1. punktum afgørelse om, at drengen blev undersøgt og behandlet for brud, samt at han blev anbragt uden for hjemmet. Endvidere blev der truffet afgørelse om, at samværet med forældrene skulle være overvåget.

Drengen blev samme dag anbragt uden for hjemmet.

Børn og unge-udvalget godkendte formandens beslutning om undersøgelse og behandling samt anbringelse uden for hjemmet og overvåget samvær.

Forældrenes advokat klagede til Ankestyrelsen over Børn og unge-udvalgets afgørelser.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og Unge-udvalgets afgørelser om godkendelse af formandens foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 45, stk. 3 om anbringelse uden for hjemmet, jf servicelovens § 42. stk. 1, nr. 1, og om overvåget samvær, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 1. punktum.

Ankestyrelsen ophævede samtidig Børn og unge-udvalgets godkendelse af formandens foreløbige afgørelse, jf. § 45, stk. 3, om behandling og undersøgelse.

For så vidt angik godkendelsen af formandens afgørelser om anbringelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 og overvåget samvær, jf. § 57, stk. 3, 1. punktum, var det Ankestyrelsens opfattelse, at afgørelserne efter de oplysninger der forelå, da formanden traf sine foreløbige afgørelser, ikke kunne afvente sagernes behandling i Børn og unge-udvalget, jf. servicelovens § 45, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at det fra Børneafdelingen var oplyst, at drengen havde været udsat for grov vold i hjemmet.

For så vidt angik Ankestyrelsens ophævelse af udvalgets godkendelse af afgørelse om undersøgelse og behandling var det Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke i forbindelse med en beslutning om anbringelse uden for hjemmet kunne træffes afgørelse efter serviceloven § 44 om tvangsmæssig behandling og undersøgelse. Kommunen har i medfør af lovens § 55, stk. 1, kompetence til at lade et barn undersøge eller behandle under en anbringelse. Undersøgelse og behandling er således omfattet af formålet med en anbringelse, som fremgår af planen for anbringelsen.