Ankestyrelsens principafgørelse C-34-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 244 af 16. oktober 2000 - § 57, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 71, stk. 3

Socialministeriets vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 120, pkt. 122

Børn og unge-udvalget havde efter indstilling fra forvaltningen truffet afgørelse om fuldstændig afbrydelse af samværet mellem en mor og hendes datter for en periode på 1 år. Der var endvidere truffet afgørelse om anonymisering af anbringelsesstedet, men denne afgørelse var ikke påklaget. Datteren, der var godt 1 år, var blevet tvangsanbragt ved formandsafgørelse fra fødslen, hvor der samtidig var truffet afgørelse om fuldstændig afbrydelse af samvær samt anonymisering af anbringelsesstedet. Moderen havde efterfølgende givet samtykke til anbringelsen af datteren. Moderen, der var psykisk syg, havde ikke set datteren siden fødslen. Moderen havde under mødet i Børn og unge-udvalget ytret ønske om blot at se barnet et par gange om året. Barnet blev beskrevet som velfungerende og alderssvarende.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om at samværet skulle afbrydes, men således, at der skulle være samvær 2 gange om året.

Efter servicelovens § 57, stk. 3, 2. punktum, 1. led, sammenholdt med bestemmelsens stk. 2, 4. punktum, jf. 3. punktum, sidestilles samvær mindre end 1 gang om måneden med afbrydelse af forbindelsen.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at det af hensyn til barnets sundhed og udvikling var nødvendigt, at samværet blev afbrudt for en periode på 1 år fra Børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 2. punktum.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at moderens psykiske tilstand ville være hindrende for hyppigere samvær end hvert halve år, men at der af hensyn til barnets mulighed for at opnå og opretholde kendskabet til moderen skulle være samvær.