Ankestyrelsens principafgørelse C-44-01

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-11-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 16, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 77, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 96

Sagen vedrørte en 41-årig mand med dissemineret sklerose. Han modtog højeste førtidspension og bistandstillæg efter § 16, stk. 1, i lov om social pension.

Kommunen bevilgede hjælpeordning med 75½ timer ugentligt efter § 77, stk. 1, i lov om social service. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at 80% af bistandstillægget skulle medgå som egen betaling af hjælpeordningen.

Omfanget af hjælpeordningen blev tiltrådt af det sociale nævn, men nævnet ændrede kommunens afgørelse om delvis inddragelse af bistandstillægget til betaling for/dækning af hjælpetimerne. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det fremgår af lovbemærkningerne til § 77, at det alene er plejetillægget, som kan anvendes til delvis betaling af hjælpen. Nævnet fandt derfor ikke lovgrundlag for, at der kunne ske inddragelse af bistandstillægget til betaling på samme måde.

Den del af nævnets afgørelse, der vedrørte anvendelse af bistandstillægget til betaling af hjælpeordningen, blev af kommunen indbragt for Ankestyrelsen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen blandt andet, at kommunen dækkede ansøgerens fulde hjælpebehov efter § 77, plus tilkaldemulighed fra hjemmeplejen om natten. Kommunen havde hidtil inddraget bistandstillægget med 80%, idet de resterende 20% var til egen disposition til dækning af øvrige udgifter i forbindelse med handicappet, for eksempel ekstra entréudgifter for hjælperne.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om bistandstillægget helt eller delvist kunne anvendes til betaling af hjælpeordning efter § 77, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at en del af ansøgerens bistandstillæg efter § 16, stk. 1, i lov om social pension kunne anvendes til delvis betaling af hjælpeordningen efter § 77, stk. 1, i lov om social service.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at ansøgeren som følge af den betydeligt nedsatte funktionsevne ansås for at have behov for personlig bistand/hjælp, der var omfattet af både reglerne om bistandstillæg og reglerne om hjælpeordning. Da ansøgeren tidligere var tilkendt bistandstillæg skulle det ved ydelse af hjælpeordningen vurderes, om der var grundlag for helt eller delvist at anvende bistandstillægget til betaling af en del af hjælpeordningen, således at det sikredes, at det samme behov ikke blev dækket af to forskellige ydelsesarter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bistandstillæg tilkendes personer, hvis invaliditet medfører, at de til stadighed må have personlig bistand af andre, jf. § 16, stk. 1, i lov om social pension. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hjælpeordning til pleje, overvågning og ledsagelse kan gives til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte, jf. § 77, stk. 1, i lov om social service.

Ankestyrelsen lagde i øvrigt vægt på, at ansøgerens behov for personlig bistand/hjælp efter en konkret vurdering delvist måtte anses for dækket med den tilkendte hjælpeordning, således at en del af bistandstillægget kunne anvendes til delvis betaling af hjælpeordningen. Da ansøgeren imidlertid måtte antages fortsat at have en række behov for bistand, der ikke var dækket af hjælpeordningen, var der ikke grundlag for at anvende hele bistandstillægget til delvis betaling af hjælpeordningen. Der var således heller ikke grundlag for frakendelse af bistandstillægget på grundlag af hjælpeordningen.

Ankestyrelsen tog ikke ved afgørelsen stilling til, hvor stor en del af bistandstillægget, der i dette tilfælde skulle anvendes til betaling af hjælpeordningen. Ankestyrelsen fandt, at det måtte bero på en konkret vurdering af, i hvilket omfang ansøgeren havde udgifter i forbindelse med behov for bistand/hjælp, der ikke var omfattet af hjælpeordningen efter § 77, stk. 1, i lov om social service.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.