Ankestyrelsens principafgørelse A-2-01

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-03-2012

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 81

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 97 og § 98

Note:

Afløst af 56-12

Ansøger, der var enlig, havde modtaget kontanthjælp gennem ca. 1 år, da han blev ramt af en blodprop i hjernen. Som følge heraf led han af lammelse i højre side med bevægelsesproblemer og manglende koordinationsevne samt tale- og skrivebesvær.

Som følge af sine handicaps fik ansøger af amtets kommunikationscenter bevilget et tastatur med skjold til 4.000 kr. i henhold til servicelovens § 97 som et hjælpemiddel.

I henhold til servicelovens § 98 fik ansøger samtidig - som forbrugsgode - bevilget en tidssvarende, stationær PC, printer og Word-suite til et samlet beløb på ca. 8.800 kr. med en egenbetaling på 50%. Hertil kom modem og internet opkobling til 750 kr. med 100% egenbetaling. Den samlede egenbetaling udgjorde således 4.763 kr., som han søgte kommunen om hjælp til betaling af.

Ansøger anførte, at en PC´er var en nødvendighed, da det var den eneste måde han kunne kommunikere med omverdenen på, da han ikke kunne skrive. Ved brug af computeren kunne han endvidere undgå at blive misforstået på grund af talebesværet. Hertil kom, at computeren samtidig var en hjælp i genoptræningen af koordinationsevnen. Han havde fået en computer til låns af kommunikationscentret mens han lå på hospitalet.

På baggrund af de økonomiske oplysninger beregnede kommunen, at ansøger havde et disponibelt beløb på 217 kr. pr. måned ud over rådighedsbeløbet.

Kommunen gav afslag på ansøgningen efter aktivlovens § 81 med den begrundelse, at ansøger ud fra en økonomisk vurdering selv var i stand til at afholde udgiften til egenbetalingen eventuelt ved en afdragsordning.

I klagen til det sociale nævn anførte ansøger bl.a., at han ikke havde økonomisk mulighed for selv at afholde udgiften til computer ud af sin kontanthjælp, da han i forvejen havde en gæld til banken på grund af merudgifter som følge af sygdommen.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag på at yde hjælp i henhold til aktivlovens § 81.

Nævnet lagde til grund, at ansøger havde fået bevilget en computer, og at han selv fandtes at kunne afholde den ansøgte udgift, eventuelt ved en afdragsordning.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a., at det ikke kunne være rigtigt, at en kontanthjælpsmodtager selv skulle betale for nødvendige hjælpemidler.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes hjælp i henhold til aktivlovens § 81 til dækning af egenbetalingen vedrørende et forbrugsgode, hvortil der var ydet hjælp i henhold til servicelovens § 98.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke kunne få hjælp i henhold til aktivlovens § 81 til dækning af egenbetalingen i forbindelse med køb af en computer, som han havde fået bevilget som forbrugsgode i henhold til § 98 i lov om social service.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det fremgår af servicelovens § 98, stk. 4, at hjælpen udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Kun hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen de fulde anskaffelsesudgifter.

Der er derimod ikke hverken i bestemmelsen i servicelovens § 98 eller i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123. af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 fastsat regler om, at egenbetalingen eventuelt vil kunne ydes efter bestemmelser indenfor anden lovgivning, såfremt ansøgeren ikke selv måtte have økonomisk mulighed for at afholde egenbetalingen.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at aktivlovens § 81 efter sit formål omfatter hjælp til egenbetaling efter anden lovgivning.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.