Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse, hvorefter kommunen skulle yde ansøgeren støtte til anskaffelse af 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse, jf. § 97, stk. 1, i lov om social service sammenholdt med § 10, stk. 1, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98.
Begrundelsen for afgørelsen var, at Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af ordlyden i § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, om injektionsmateriale i form af insulinpen til insulinkrævende diabetikere.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at Innovo Insulinsystem med hukommelse ifølge udtalelse fra Sundhedsstyrelsen er en videreudvikling af Novopen III (genbrugspen med hukommelsesenhed), at den dækker samme behov som øvrige insulinpenne, nemlig at tilføre insulin til diabetespatienter, og at retningslinjerne for anvendelsen er de samme som for andre insulinpenne.
Begrundelsen var videre, at ansøgeren ifølge de lægelige oplysninger havde behov for netop dette injektionssystem med hukommelse, jf. bekendtgørelsens § 8 sammenholdt med § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren gentagne gange ifølge sin læge havde glemt, om hun havde taget insulindoseringen som foreskrevet, et problem, der var forværret efter en apoplexi. Det sygehus, hvor ansøgeren gik til behandling, havde bekræftet dette.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j. nr. 350575-00:
Kommunen meddelte ansøgeren afslag på en ansøgning om 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse. Begrundelsen for afslaget var, at der ikke lidelsesmæssigt lå noget til grund for, at ansøgeren ikke kunne huske, hvornår hun havde taget insulin. Innovo Insulinsystem med hukommelse skønnedes således ikke i væsentlig grad at kunne lette den daglige tilværelse i forhold til engangspennen, som hun tidligere havde benyttet.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den af kommunen anførte begrundelse. Det ansøgte skønnedes således ikke i væsentlig grad at lette ansøgerens daglige tilværelse i forhold til engangspennen, som hun tidligere benyttede. Nævnet noterede sig, at der ikke lidelsesmæssigt lå noget til grund for, at ansøgeren ikke kunne huske, hvornår hun havde taget sin insulin.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren, der var 49 år, havde haft insulinkrævende diabetes siden 14-års alderen. Hun havde svært ved at huske, hvornår hun havde taget insulin, og hun var derfor blevet anbefalet at bruge hjælpemidlet Innovo flergangspen til insulin, hvor et display viser tidspunktet for sidste injektion og dosis. Ansøger søgte om 2 stk. penne, en til hurtigt virkende insulin og en til langsomt virkende.
Ansøgeren oplyste, at hun i 34 år havde forsøgt at finde et system, der gjorde det muligt at sikre, om insulinen var injiceret eller ej, men uden tilfredsstillende resultat. I forbindelse med blodsukkermåling havde ansøgeren vanskeligt ved at huske, om hun havde stukket sig i forbindelse med blodsukkermåling eller insulininjektion. Ampuller til Innovopennen var også betydeligt billigere end engangspenne.
Af oplysningerne fra det sygehus, hvor ansøger var i ambulant behandling for sin diabetes, fremgik det bl.a, at ansøgeren som en del andre diabetikere kunne komme i tvivl om, hvorvidt der var taget insulin, hvilket kunne medføre alvorlige situationer. Hvis samme dosis insulin fejlagtigt blev taget 2 gange, var der betydelig stor risiko for et meget lavt blodsukker og eventuelt insulinchok med farlige situationer til følge samt hospitalsindlæggelse. Såfremt diabetikeren ikke fik sin insulin til tiden, var resultatet øget blodsukker og deraf følgende dårlig blodsukkerregulation, som igen øgede tendensen til de alvorlige følgesygdomme.
Under behandlingen af sagen forelå for nævnet samme udtalelse fra Diabetesforeningen som i sag nr. 1.
I klagen til Ankestyrelsen, som Diabetesforeningen på ansøgerens vegne havde udfærdiget, var det bl.a anført, at det ville være rimeligt at få udstukket retningslinjer for, om Innovo Insulinsystem skulle betragtes som en insulinpen under § 97, stk. 1, i lov om social service, jf. § 10, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998, eller som et specifikt hjælpemiddel. Desuden ønskede foreningen at få præciseret, hvad der skulle være af lægelig begrundelse for at få tilskud til en Innovopen.
Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev der indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. sag nr. 1.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af § 97, stk. 1, i lov om social service, jf § 10, stk. 1, socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, herunder om systemet er at betragte som en insulinpen.