Ankestyrelsens principafgørelse C-47-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 57, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 71, stk. 3

Socialministeriets vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 122

I forbindelsen med behandlingen af anbringelsessagen i Børn og unge-udvalget blev der samtidig truffet afgørelse om afbrydelse af den telefoniske kontakt mellem moderen og hendes børn. Børn og unge-udvalget havde som hjemmel for afgørelsen henvist til servicelovens § 57, stk. 5, jf. § 108, stk. 2 om adgangen til at træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene, når barnet er anbragt i en døgninstitution.

Der var tale om tre børn i alderen 3 til 8 år, som var anbragt udenfor hjemmet i 2 forskellige plejefamilier. Børnene havde samvær med moderen en gang om måneden. Moderen ringede til børnene en gang om ugen, og telefonsamtalerne med moderen var meget belastende for børnene, idet moderen betroede sig meget til børnene, og satte dem i loyalitetskonflikter.

Kommunen fandt det nødvendigt at afbryde den telefoniske kontakt mellem de månedlige samvær, så børnene kunne få fred til at udvikle sig, uden at skulle bebyrdes med moderens betroelser.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at telefonkontakten skulle være afbrudt mellem moderen og børnene.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at det af hensyn til børnenes sundhed og udvikling var nødvendigt, at forbindelsen til børnene i form af telefonkontakt blev afbrudt i 6 måneder fra Børn og unge-udvalgets afgørelse, jf. lovens § 57, stk. 3, 2. punktum.

Ankestyrelsen bemærkede overfor kommunen, at en afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten skal træffes efter servicelovens § 57, stk. 3 om afbrydelse af forbindelse mv., og at afgørelsen skal træffes for en bestemt periode.