Ankestyrelsens principafgørelse P-16-01

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 33, stk. 2 og § 20a, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 24, stk. 2 og § 31, stk. 2

Sagen drejede sig om en 39-årig kvinde, som havde modtaget forhøjet almindelig førtidspension fra 1. maj 1995 på grund af svær astma/allergi, smerter i ryg og mange led, træthed, hovedpine og kronisk bihulebetændelse.

Hun indgav ansøgning om forhøjelse af pensionen den 26. juli 1999 på grund af forværring af astmalidelsen.

Kommunen var ikke opmærksom på, at der skulle træffes afgørelse efter § 20a, når der var tale om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension og oplyste til ansøger, at en evt. forhøjelse af pensionen ville blive udbetalt tilbagevirkende fra ansøgningstidspunktet.

Kommunen indhentede statusattest fra hendes alment praktiserende læge. Af erklæring af 28. oktober 1999 fremgik det, at der var tale om en forværring af astmalidelsen. Kommunen vurderede herefter, at der var behov for yderligere oplysninger i form af en speciallægeerklæring. Denne forelå den 2. maj 2000.

Der var ikke behandlingsmuligheder, og der var ikke af helbredsmæssige årsager grundlag for at forsøge revalidering. Hun havde ikke været i arbejde siden pensionstilkendelsen.

Kommunen gav afslag på mere end forhøjet almindelig førtidspension den 19. juni 2000.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Ansøger fik tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. juli 2000, idet nævnet lagde vægt på, at der var tale om en svær astma, allergi og ledsmerter, og at der ikke var revalideringsmuligheder. Nævnet fandt herefter ikke mulighed for at belyse en resteerhvervsevne af et omfang, der udelukkede tilkendelse af mellemste førtidspension.

Med hensyn til tilkendelsestidspunktet fremgik det af sagen, at nævnet havde tilkendt forhøjelse af pensionen fra den 1. i måneden efter kommunens afgørelse om afslag på forhøjelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at kommunen fejlagtigt havde undladt at sende skriftlig meddelelse om påbegyndelse af pensionssag. Ansøger havde fået en skriftlig meddelelse om, at ansøgningen var indgået i kommunen den 27. juli 1999 og ved første samtale i kommunen fik hun at vide, at en eventuel pensionsforhøjelse ville blive tilkendt tilbagevirkende fra ansøgningsdatoen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af konsekvenserne af, at kommunen ikke har truffet afgørelse om påbegyndelse af sag om forhøjelse.

Ansøger havde ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, i lov om social pension fra den 1. november 1999, jf. § 33, stk. 2.

Begrundelsen var, at ansøgning om forhøjelse af førtidspension var indgået i kommunen den 27. juli 1999, og at kommunen ikke havde truffet afgørelse om påbegyndelse af sag om forhøjelse, jf. lovens § 20a, stk. 2.

Efter lovens § 20a, stk. 3, skal en afgørelse som hovedregel træffes senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

Da der ikke forelå afgørelse om påbegyndelse af sag om forhøjelse, var det Ankestyrelsens opfattelse, at en pensionsforhøjelse fik virkning fra det tidspunkt, hvor der tidligst muligt kunne foreligge grundlag for påbegyndelse af sag om forhøjelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke var opmærksom på, at også sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension skulle vurderes og afgøres efter bestemmelsen i § 20a.

Kommunen havde således lagt til grund, at sagen om forhøjelse af pensionen var rejst ved ansøgning af 26. juli 1999.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der efter kommunens vurdering ikke var mulighed for revalidering.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.