Ankestyrelsens principafgørelse C-13-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 28, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 58 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 80

En kommune havde bevilget 26 timers månedlig aflastning i hjemmet i form af betaling af en barnepige for en 11-årig dreng med muskelsvindslidelse, samt tabt arbejdsfortjeneste med 9,3 timer om ugen.

Der blev herefter indgivet ny ansøgning om praktisk hjælp og ledsagelse af barnet uden for hjemmet

15 timer ugentligt. Det blev oplyst, at der var brug for hjælp til ledsagelse af barnet til el-hockey, kørestolsfodbold, børnefødselsdage m.m. Det var oplyst, at familien havde behov for aflastning hertil.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen om praktisk hjælp og ledsagelse 15 timer ugentligt. Kommunen vurderede, at der efter de gældende regler samt barnets alder ikke kunne ydes hjælp til ledsagelse af barnet. Barnets behov for pasning var tilgodeset ved de tidligere bevilgede 26 timers hjælp pr. måned.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse. Nævnet henviste til bestemmelsen i servicelovens § 31, hvorefter kommunen kan tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år med betydelig nedsat funktionsevne. Nævnet henviste til, at barnet på grund af sin alder ikke var omfattet af personkredsen. Nævnet henviste til, at da bestemmelsen efter sit indhold måtte anses for udtømmende at have gjort op med muligheden for at yde støtte til ledsagelse til unge, var der ikke hjemmel til at yde støtte til ledsagelse efter andre regler i serviceloven, f.eks. servicelovens § 28.

I klagen til Ankestyrelsen blev bl.a. rejst det spørgsmål, om praktisk hjælp og ledsagelse til et barn under 16 år kunne være udelukket allerede på grundlag af bemærkningerne til servicelovens § 31 om ledsageordninger, der alene tilbydes til personer over 16 år. Der blev henvist til, at der var ansøgt om aflastning, og at barnets behov for hjælp i forbindelse med sine fritidsaktiviteter måtte betragtes som en merudgift, jf. vejledningens punkt 37, fordi andre børn typisk ikke har behov for nogen form for hjælp i forbindelse med udøvelse af fritidsaktiviteter.

Behovet ville ikke kunne dækkes via dagtilbud eller hjemmehjælp. Det blev påpeget, at vejledningens punkt 80 om hjælp til aflastning i eget hjem alene betød, at barnet skulle forsørges af forældre eller andre pårørende, i modsætning til forsørgelse uden for hjemmet, jf. vejledningens punkt 44.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp til aflastning i form af praktisk hjælp og ledsagelse af et barn i forbindelse med fritidsaktiviteter uden for hjemmet efter servicelovens § 28 om merudgifter ved forsørgelsen, når der er bevilget aflastning i form af 26 timers pasning i hjemmet efter servicelovens § 28, stk. 1 samt tabt arbejdsfortjeneste svarende til 9, 3 timer ugentligt i medfør af servicelovens § 29, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at der var hjemmel til at yde aflastning i form af ledsagelse og praktisk hjælp til barnet i forbindelse med dets fritidsaktiviteter uden for hjemmet, jf. servicelovens § 28, stk. 1.

Sagen var imidlertid ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne vurdere omfanget af familiens behov for hjælp til aflastning i form af ledsagelse af barnet til fritidsaktiviteter uden for hjemmet og praktisk hjælp i forbindelse hermed. Sagen hjemvistes derfor samtidig til kommunen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der burde indhentes yderligere oplysninger om barnets aktuelle helbredsmæssige forhold samt dets behov for praktisk hjælp.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at barnet på grund af sin muskelsygdom (Duchennes muskeldystrofi) havde behov for praktisk hjælp i dagligdagen og havde behov for ledsagelse, da han ikke kunne færdes alene.

Det indgik i vurderingen af sagen, at familien havde søgt om praktisk hjælp og ledsagelse til barnet,

fordi familien havde behov for aflastning.

Efter servicelovens § 28 ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, når merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde ved sin fortolkning af, hvornår der er tale om en merudgift vægt på, at det fremgår af forarbejderne, at sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn omfattet af personkredsen har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen lagde ved sin fortolkning af, hvornår der er tale om nødvendige merudgifter vægt på, at det ligeledes fremgår af forarbejderne, at der bag bestemmelserne ligger flere hensyn. Således hensynet til børns mulighed for at forblive i familien så længe som muligt, familiens mulighed for at leve så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne og hensynet til at hindre, at barnets nedsatte funktionsevne forværres eller får andre følger.

Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen i servicelovens § 31 om ledsagelse op til 15 timer om måneden af unge mellem 16 og 18 år ikke er til hinder for at yde hjælp til aflastning ved ledsagelse og praktisk hjælp til børn under 18 år som en merudgift efter § 28, når det er for at tilgodese forældrenes behov for aflastning. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at formålet med ledsageordningen efter § 31 ikke er at tilgodese en aflastning af forældrene.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen som 1. instans.