Ankestyrelsens principafgørelse D-3-01

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 1, stk. 2, nr. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 2 og § 26, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 54, stk. 1, § 21, stk. 1, nr. 2, § 7, stk. 1, § 7, stk. 5 og § 6, stk. 1

Lønmodtageren blev sygemeldt med 1. fraværsdag den 4. april 2000 på grund af korsbåndslæsion.

Efter aftale med arbejdsgiveren afholdt lønmodtageren ferie i perioden fra den 12. juni 2000 til og med den 2. juli 2000.

Kommunen traf den 23. juni 2000 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage udbetalingen af dagpengerefusion fra den 3. juli 2000, idet der var tale om en ny arbejdsgiverperiode. Kommunen meddelte endvidere afslag på genoptagelse af udbetaling af dagpenge fra den 17. juli 2000, idet kommunen vurderede, at lønmodtageren havde forhalet sin helbredelse ved at tage på ferie under et intensivt genoptræningsforløb.

I sagen forelå erklæring af 30. juni 2000 fra speciallæge i ortopædi, hvoraf fremgik, at en pause på 14 dage i lønmodtagerens genoptræningsforløb på 6-8 måneder var helt acceptabel. Der var ikke tale om omgåelse af aftaler, idet der var truffet aftale med fysioterapeut.

Nævnet ophævede kommunens afgørelse vedrørende perioden efter den 3. juli 2000 og fandt, at arbejdsgiveren havde ret til dagpengerefusion for perioden fra den 3. juli 2000 og indtil lønmodtagerens raskmelding den 31. juli 2000.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var godtgjort, at lønmodtageren under hele forløbet havde været fuldt uarbejdsdygtig i forhold til sit arbejde. Lønmodtageren opfyldte således betingelsen i dagpengelovens § 5 for at få udbetalt sygedagpenge på det tidspunkt, hvor hendes ferie stoppede, jf. dagpengevejledningens pkt. 27.

Det var endvidere godtgjort, at lønmodtageren ikke havde forhalet sin helbredelse således, at hun ville miste retten til sygedagpenge i henhold til dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Nævnet havde herved lagt vægt på omfanget af lønmodtagerens fravær fra genoptræning, ligesom der var lagt vægt på speciallægens udtalelse. Det fremgik af udtalelsen, at lønmodtagerens pause fra genoptræning var helt acceptabel, og at pausen blev holdt efter aftale med fysioterapeuter.

I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen bl.a. henvist til det sociale nævns afgørelse af 17. september 1999 i en identisk sag, hvor nævnet havde sidestillet ferieafholdelse med raskmelding, og at der var tale om en ny arbejdsgiverperiode efter afholdelse af ferien.

Kommunen havde lagt nævnets afgørelse af 17. september 1999 til grund for efterfølgende afgørelser af samme karakter. Kommunen havde oplyst, at den ikke kunne se nogen ændring af dagpengeloven vedrørende ferieafholdelse og undrede sig derfor over de forskellige afgørelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der indtræder en ny arbejdsgiverperiode efter afholdelse af ferie i en sygeperiode.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn, hvorefter arbejdsgiveren havde ret til refusion i dagpenge for udbetalt løn i perioden fra den 3. juli 2000 og indtil raskmelding den 31. juli 2000 i forbindelse med lønmodtagerens fravær på grund af sygdom fra den 4. april 2000, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 2 og § 26, stk. 1.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke indtrådte en ny arbejdsgiverperiode fra den 3. juli 2000, selv om lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren havde afholdt ferie i perioden fra den 12. juni 2000 til og med den 2. juli 2000.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det sociale nævn havde vurderet, at lønmodtageren havde været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i den omhandlede periode, og at hun ikke havde forhalet helbredelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtagerens aftale med arbejdsgiveren om afholdelse af ferie i sygeperioden ikke kunne sidestilles med en raskmelding.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.