Ankestyrelsens principafgørelse A-21-01

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 40, stk. 1

Ansøger deltog i individuel jobtræning som led i aktivering fra 27. marts 2000. I forbindelse med aktiveringen havde der været tale om en del fravær - herunder sygefravær. Egentligt sygefravær var anmeldt til aktiveringsstedet i overensstemmelse med det ansættelsesbrev, som ansøger havde underskrevet den 28. marts 2000.

Kommunen havde i forbindelse med fraværet trukket i det udbetalte beskæftigelsestillæg også for sygefraværet, hvis dette var på mere end 1 uges varighed. Der var således trukket for sygefravær for henholdsvis 46 timer og 36,5 timer i ugerne 9-10 og 19-20 i 2000.

Ansøger klagede til nævnet over fradraget i hendes udbetalinger.

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at trække i ansøgers beskæftigelsestillæg for de perioder, hvor ansøger havde været syg.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der var ret til beskæftigelsestillæg i perioder med lovligt fravær - herunder sygdom.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Som begrundelse for klagen fremførte kommunen, at man administrerede reglerne ud fra punkt 146 i Socialministeriets vejledning.

Det fremgår af vejledningens punkt 146, at den aktiverede bevarer beskæftigelsestillægget ved kortere fravær, f.eks. sygdom af en uges varighed.

Nævnet meddelte efterfølgende, at nævnet anså punkt 129 i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 for at være gældende, således at der ikke gjaldt nogen tidsmæssig begrænsning i adgangen til at modtage beskæftigelsestillæg under fravær på grund af sygdom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der er hjemmel i aktivlovens § 40, stk. 1, jf. § 36, stk. 2 til at foretage fradrag i beskæftigelsestillægget til personer i individuel jobtræning i forbindelse med længerevarende sygefravær.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at foretage fradrag i ansøgers udbetalinger med et beløb svarende til beskæftigelsestillæg for henholdsvis 46 timer og 36,5 timer for ugerne 9-10 og 19-20 i 2000.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger havde været fraværende på grund af sygdom, og havde sygemeldt sig til aktiveringsstedet i overensstemmelse med de regler, der var fastsat i hendes ansættelsesbrev.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dokumenteret sygefravær må betragtes som begrundet fravær, og kun udeblivelse uden rimelig grund medfører, at beskæftigelsestillægget fradrages eller nedsættes.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på ordlyden i § 40, stk. 1, i aktivloven.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse