Ankestyrelsens principafgørelse U-20-02

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9

En kommunal dagplejemor blev i september 1999 sygemeldt på grund af børnesår.

Kommunen anmeldte tilfældet som arbejdsskade, da det var oplyst, at hun i ugerne forinden i sit hjem havde passet et plejebarn inficeret med samme sygdom.

Ifølge oplysninger fra hendes læge havde lægen i samme periode behandlet plejebarnet for børnesår. Der var dog ikke foretaget bakteriedyrkning.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en arbejdsskade, der var omfattet af loven.

Ved sin vurdering lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at børnesår var en almindeligt udbredt lidelse, og at der ikke var dokumentation for at smitten var forårsaget af arbejdet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på stillingtagen til beviskravet for årsagssammenhæng mellem arbejde og sygdom.

Ankestyrelsen fandt, at infektionssygdommen kunne anerkendes som arbejdsskade efter lovens § 9, nr. 2, da lidelsen skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det var foregået.

Ved afgørelse lagde styrelsen vægt på, at sygdommen var dokumenteret ved lægeerklæring, og at dagplejemoderen som led i sit arbejde havde passet et barn med samme sygdom.

Ankestyrelsen fandt under hensyn til sygdommens art, smittefarlighed og forekomst, at det i tilstrækkeligt omfang var sandsynliggjort, at den anmeldte infektionssygdom var forårsaget af hendes arbejde med pasning af dagplejebarnet.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.