Ankestyrelsens principafgørelse U-12-02

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 1, stk. 1

En kvindelig rengøringsassistent anmeldte, at hun var kommet til skade under en fysisk fastholdelse, da hun mødte frem på sit tidligere arbejdssted, efter at arbejdsgiveren en uge forinden havde bortvist hende med øjeblikkelig virkning.

Arbejdsgiveren oplyste, at kvinden forud for skadedagen blev bortvist. Hendes indtrængen på skadedagen var ulovlig, og der skete anmeldelse til politiet.

Det fremgik af brev fra arbejdsgiveren til kvinden, at hun blev bortvist på grund af arbejdsvægring, der blev udløst af nægtelse af at rette væsentlige mangler ved arbejdet, som en arbejdsleder forud havde påtalt. Kvinden blev samtidig i brev anmodet om at aflevere nøgler inden for en uge. Arbejdsgiverens brev blev sendt til kvindens poste restante adresse.

Kvinden anførte, at hun ikke havde modtaget arbejdsgiverens brev om bortvisning.

Arbejdsgiveren anførte i et supplerende brev, at kvinden blev bortvist på grund af begrundet mistanke om at udnytte kunders adresser i privat henseende, hvilket var forbudt.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en arbejdsskade, som var omfattet af arbejdsskadelovgivningen.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden ikke ved den pågældende lejlighed kunne anses for at være antaget til arbejde i lovens forstand. Dette beroede på, at hun var mødt op på sin tidligere arbejdsplads, på trods af, at hun var blevet bortvist herfra på grund af arbejdsvægring. Bortvisningen skete ved at kvindens daværende leder selv mødte op på arbejdspladsen for at overbringe hende beskeden. Kvinden var endvidere informeret om bortvisningen pr. brev.

Kvinden anførrte i klagen , at hun anså sig for ansat på ulykkestidspunktet, da hun havde arbejdet tre timer med en navngivet arbejdsleder. Hun havde ikke modtaget nogen bortvisningserklæring. Hun havde fået løn udbetalt nogle dage efter bortvisningen, og indtil hun meldte sig syg efter overfald.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en person kan anses for omfattet af lovens personkreds, når personen møder frem på arbejdspladsen, efter at arbejdsgiveren har bortvist personen, jf. lovens § 1, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter kvinden ikke var omfattet af lovens personkreds. Hun havde derfor ikke ret til lovens ydelser.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvinden på skadetidspunktet ikke var antaget til i en arbejdsgivers tjeneste at udføre arbejde for arbejdsgiveren, da hun på dette tidspunkt var bortvist af sin arbejdsgiver. Kvinden havde således ikke lovlig adgang til sit tidligere arbejdssted.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden en uge forinden var blevet bortvist fra sin ansættelse ved arbejdsgiveren.

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden på skadetidspunktet ikke udførte arbejde som led i et antagelsesforhold til arbejdsgiveren, der nogle dage forinden havde bortvist hende med øjeblikkelig virkning. Det ændrede ikke denne vurdering, at kvinden havde modtaget løn fra den tidligere arbejdsgiver efter det tidspunkt, hvor bortvisningen fandt sted.

Ankestyrelsen bemærkede, at arbejdsgiverens fortsatte lønudbetaling efter bortvisningen ikke kunne medføre, at kvinden ansås for omfattet af lovens personkreds. Dette skyldtes, at en person kun er omfattet af lovens personkreds, når der er etableret et antagelsesforhold.