Resume:
Samlevers formue var i det konkrete tilfælde ikke til hinder for ansøgers ret til helbredstillæg.
Samlever var økonomisk umyndiggjort og havde derfor ikke rådighed over sin formue. De økonomiske midler blev administreret på en sådan måde, at de ikke kunne antages at være til disposition for ansøger.
Ankestyrelsen fandt derfor at samleverens formue skulle holdes uden for den opgørelse af likvid formue der skulle foretages til brug for vurdering af ansøgers berettigelse til helbredstillæg.