Ankestyrelsens principafgørelse P-26-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 - § 20a, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 24, stk. 2

Ansøger, der havde gigtlidelse samt deraf følgende smerter, ønskede muligheden for at få rejst pensionssag undersøgt. Kommunen modtog anmodning herom mere end 9 måneder før ansøger fyldte 60 år. I den forbindelse gjorde ansøger opmærksom på hendes kommende 60 års fødselsdag, hvilket kommunen noterede og var vidende om under hele sagsforløbet.

I den efterfølgende periode forsøgte kommunen at afklare mulighederne for rejsning af pensionssag.

Dog varede det et par måneder før sagen blev forelagt kommunens pensionsteam. Forinden havde kommunens lægekonsulent fundet at ansøger havde et væsentligt manuelt skånebehov og havde anbefalet rejsning af pensionssag, hvis dette skånebehov ikke kunne tilgodeses.

Efter møde i pensionsteam indhentedes speciallægeerklæring, der anbefalede arbejdsprøvning.

Mere end 1 måned senere blev ansøger skrevet op til arbejdsprøvning. Hun blev dog først optaget på Revalideringscentret 3 måneder senere på grund af ventetid. Efter yderligere 1 måned forelå udtalelse fra Revalideringscentret. 10 dage efter modtagelsen af denne udtalelse i kommunen fyldte ansøger 60 år.

Imidlertid gik der næsten 3 måneder før sagen kom på møde i kommunens pensionsteam, dvs. efter at ansøger var fyldt 60 år. Ansøger fik på intet tidspunkt at vide om der var påbegyndt sag om førtidspension. Sagen blev først påbegyndt samme dag som afgørelsen blev truffet, dvs. efter det fyldte 60. år. Retsvirkningen heraf var at ansøger tilkendtes almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2 som over 60-årig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af tidspunktet for påbegyndelse af sag om førtidspension, hvor anmodning om pension er sket inden det fyldte 60.år, og hvor pensionen er tilkendt efter det fyldte 60. år, bl.a. på grund af ventetid på revalideringsinstitution.

Ankestyrelsen fandt at tidspunktet for påbegyndelse af sag om førtidspension var den 9. april 2001, hvor alle behandlings- og aktiveringsmuligheder havde været forsøgt uden at det var lykkedes at forbedre ansøgers erhvervsevne. På dette tidspunkt forelå den endelige udtalelse om ansøgers funktionsniveau m.v. fra Revalideringscentret.

Ankestyrelsen fandt derfor ansøger berettiget til forhøjet almindelig førtidspension, jf. § 14, stk. 3, nr. 1 med virkning fra den 1. i måneden efter at der var forløbet 3 måneder fra behandlingen af førtidspensionssagen var påbegyndt, dvs. fra 1. august 2001. jf. § 33, stk. 2.

Ankestyrelsen hjemviste endvidere sagen til nævnet til fornyet vurdering og afgørelse med henblik på vurdering af eventuel berettigelse til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1 i pensionsloven på tidspunktet for sagens påbegyndelse.

Begrundelsen for hjemvisningen var at ansøger også havde klaget over at hun ikke var tilkendt mellemste førtidspension som under 60-årig. Nævnet havde ikke taget stilling til dette klagepunkt.

Ankestyrelsen lagde vægt på at kommunen i forbindelse med undersøgelsen af om der var grundlag for at rejse pensionssag må antages at have en særlig pligt til at påse at sagen så vidt muligt påbegyndes inden det fyldte 60.år. I det øjeblik der forelå tilstrækkelige oplysninger til at påbegynde sag om førtidspension burde kommunen således have meddelt ansøger at sagen nu var rejst.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse for så vidt angår tidspunktet for sagens påbegyndelse samt pensionsgraden, hvilket betyder at pensionen efter § 14, stk. 3, nr. 1 skal tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension, jf. lovens § 14, stk. 4.