Ankestyrelsens principafgørelse U-7-02

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-10-2010

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 55, stk. 3 og § 55, stk. 4

Ankestyrelsens vejledning nr. 53 af 10. februar 2000 om klageregler på det sociale område - pkt. 51

Vejledning om forvaltningsloven 1986 - pkt. 210, pkt. 211

I brev dateret 19. januar 2001 modtaget i Arbejdsskadestyrelsen og i Ankestyrelsen den 22. januar 2001 klagede sikrede over en afgørelse, der var truffet af Arbejdsskadestyrelsen den 20. december 2000 vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskade.

I Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var givet følgende klagevejledning:

"Afgørelsen kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at De har modtaget dette brev. . . . "

Ved skrivelse af 1. februar 2001 meddelte Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at behandle klagen, idet klagefristen på 4 uger ikke var overholdt, og idet der ikke forelå grund til at se bort fra overskridelsen. Det blev oplyst, at klage skulle indbringes inden 4 uger efter det tidspunkt, hvor sikrede havde fået besked om afgørelsen.

I brev af 3. februar 2001 anførte sikrede, at han ikke havde oplyst nogen grund til overskridelsen, idet han ikke mente, at fristen var overskredet. Han rejste på juleferie hos familie i Frankrig den 20. december 2000 og vendte først tilbage den 10. januar 2001, hvor han fandt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse sammen med anden post tilgået i perioden.

Sikrede anførte tillige, at han først fysisk modtog afgørelsen den 10. januar 2001, hvorfor fristen efter hans opfattelse ikke var overskredet.

Ved brev af 8. februar 2001 fastholdt Ankestyrelsen, at ankefristen var overskredet og meddelte, at der fortsat ikke var oplyst forhold, der kunne begrunde dispensation fra ankefristen.

Sikrede anførte herefter, at han fandt, at klagefristen i hans tilfælde måtte være 6 uger, idet han opholdt sig i Europa udenfor Danmark på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen besvarede henvendelsen og redegjorde for, at ankefristen løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet frem til partens adresse jf. pkt. 211 og 212 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986. For så vidt angår det anførte om 6 ugers klagefrist meddelte Ankestyrelsen, at denne frist forudsætter, at man opholder sig d.v.s. har adresse i udlandet, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der har været tale om ferie i udlandet.

Sikrede anførte, at han ikke kunne føre bevis for, hvornår brevet var ankommet til hans bopæl. Han fandt ikke, at det er rimeligt generelt at antage, at breve når frem dagen efter afsendelse. Der kan være store forsinkelser.

For så vidt angår spørgsmålet om 6 ugers ankefrist anførte sikrede, at § 55, stk. 3 kun nævner "ophold" i Europa udenfor Danmark og ikke stiller krav om årsagen til ophold.

Ved brev af 30. april 2001 meddelte Ankestyrelsen at det var besluttet at antage sagen til principiel behandling med henblik på afklaring af 6-ugers-fristens anvendelsesområde jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 55, stk. 3, 2. pkt.

Klagefristen i sikredes tilfælde var 4 uger, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 55, stk. 3. Denne frist var overskredet, og der var ikke grundlag for at se bort fra overskridelsen, jf. § 55, stk. 4.

Det betød, at Ankestyrelsen ikke kunne efterprøve Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om tab af erhvervsevne var således en endelig og bindende administrativ afgørelse, som alene ville kunne efterprøves af en domstol.

Det blev bemærket, at spørgsmålet om tab af erhvervsevne dog ville kunne genoptages af Arbejdsskadestyrelsen, såfremt der skete væsentlige ændringer, af de forhold, der blev lagt til grund ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse jf. lovens § 34, stk. 1.

Fristen for klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser fremgår af lovens § 55, stk. 3. Hovedreglen er en klagefrist på 4 uger. Denne frist forlænges til 6 uger, hvis sikrede på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa udenfor Danmark og til 3 måneder ved ophold udenfor Europa.

Reglerne om forlængede klagefrister til 6 uger og 3 måneder ved ophold i udlandet kan føres helt tilbage til § 14 i Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde af 6. juli 1916. Der er ikke i lovforarbejderne redegjort for baggrunden for og formålet med indførelsen af disse frister. Det må imidlertid anses for utvivlsomt, at formålet med forlængede klagefrister har været et ønske om at tage højde for vanskeligere kommunikationsveje. Sammenlignet med den indenlandske postgang, måtte der påregnes øget forsendelsestid, hvis klagen blev afsendt fra udlandet.

Ankestyrelsen fandt, at det må være en forudsætning for anvendelse af undtagelsesreglen om forlænget klagefrist, at sikrede har givet Arbejdsskadestyrelsen underretning om ophold i udlandet med angivelse af adresse, hvortil afgørelser og andre skrivelser skal stiles, samt oplysning om opholdets varighed, hvis opholdet er midlertidigt.

Er der tale om et rent midlertidigt ophold, og har sikrede ikke givet Arbejdsskadestyrelsen orientering, må forlænget klagefrist henset til formålet i det mindste forudsætte, at sikrede har anmodet postvæsenet om at omadressere posten til opholdsstedet i udlandet, og at opholdet i udlandet er af en varighed, der forhindrer overholdelse af 4-ugers-fristen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede rejste på juleferie til Frankrig den 20. december 2000.

Han havde ikke givet Arbejdsskadestyrelsen meddelelse om ophold i udlandet. Arbejdsskadestyrelsen sendte derfor afgørelsen til hans adresse i Danmark. Efter sikredes egne oplysninger vendte han tilbage til Danmark den 10. januar 2001, hvor han fandt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse sammen med øvrig post tilgået i perioden, hvor han var bortrejst.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at klagefristen i sikredes tilfælde var 4 uger.

Klagefristen skulle regnes fra torsdag den 21. december 2000, hvor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse måtte antages at være kommet frem til sikredes bopæl.

Begrebet "modtaget afgørelsen" i lovens § 55, stk. 3 indebærer, at afgørelsen skal være kommet frem til den sikredes adresse. Når afgørelsen er sendt med posten, anses den for kommet frem dagen efter dateringen, medmindre sikrede godtgør, at den først er kommet frem på et senere tidspunkt. Der blev herved henvist til "Klagevejledning på det sociale område, 2000", afsnit 12.3. pkt. 51. Der blev endvidere henvist til "Vejledning om forvaltningsloven, 1986", pkt. 210 og 211. Begrebet "modtaget afgørelsen" må anses synonymt med det i vejledningen omtalte begreb "afgørelsen er meddelt".

Der var ikke påvist uregelmæssigheder i postgangen i forbindelse med fremsendelsen af afgørelsen af 20. december 2000. Det var således ikke sandsynliggjort, at afgørelsen kom frem senere end den 21. december. Der var derfor ikke grundlag for at fastsætte fristens begyndelsestidspunkt til et senere tidspunkt end den 21. december 2000.

At sikrede først havde læst afgørelsen den 10. januar 2001, hvor han vendte hjem fra ferie, var ikke afgørende, idet det ikke er en forudsætning for fristens igangsætning, at afgørelsen er kommet til kundskab.

Klagefristen udløb 4 uger efter den 21. december 2000, hvilket vil sige torsdag den 18. januar 2001. Sikredes klage dateret 19. januar 2001, som han stilede såvel til Arbejdsskadestyrelsen som til Ankestyrelsen, blev først modtaget begge steder den 22. januar 2001. Klagefristen var derfor overskredet.

Ankestyrelsen fandt ikke grund til at se bort fra overskridelsen jf. lovens § 55, stk. 4, idet der ikke fandtes at foreligge særlige omstændigheder.

At sikrede var bortrejst i ca. 3 ud af de 4 uger, ankefristen løb, var ikke tilstrækkeligt til at dispensere fra ankefristen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at fristen først udløb 8 dage efter at sikrede var vendt tilbage til Danmark. Sikrede havde således god mulighed for at indsende klage rettidigt. Der var ikke oplysninger om forhold, som umuliggjorde eller vanskeliggjorde rettidig klage.

Ankestyrelsen kunne således ikke behandle sikredes klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 20. december 2000.