Ankestyrelsens principafgørelse C-38-02

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 42, stk. 1, nr. 2, § 42, stk. 3 og § 59

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58

Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 115-117

Note:

*) Se også SM O-47-96.

En pige havde selv henvendt sig til kommunen og bedt om at blive anbragt. Kommunen forelagde efterfølgende sagen for Børn og unge-udvalget med indstilling om, at der blev truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af pigen i henhold til servicelovens § 42, stk. 1, nr. 2.

Børn og unge-udvalget traf afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i henhold til servicelovens § 42, stk. 3, med den begrundelse, at pigen var enig i anbringelsen.

Ankestyrelsen ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at pigen skulle anbringes uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, idet afgørelsen var ugyldig.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at sagen var blevet forelagt for Børn og unge-udvalget med indstilling om at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 2, og at udvalget alene kunne træffe afgørelse i overensstemmelse med kommunens indstilling. Udvalget havde således ikke kompetence til at træffe afgørelse i henhold til servicelovens § 42, stk. 3.

Samtidig traf Ankestyrelsen i henhold til servicelovens 47, stk. 3, jf. § 42, stk. 3, afgørelse om, at pigen skulle anbringes uden for hjemmet uden forældrenes samtykke.

På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse efter servicelovens § 42, stk. 3, anmodede Ankestyrelsen kommunen om at ændre handleplanen i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse.