Ankestyrelsens principafgørelse A-40-02

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 59, stk. 1

Ansøger blev godkendt som revalidend, og fik efter en længere sygeperiode, i september 2000 arbejde som scannerfører i et reklamebureau med en månedsløn på 23.000 kr.. Fra 5. december 2000 steg lønnen til 25.161 kr. Ansøger blev opsagt pr. 31 maj 2001 på grund af ordrenedgang.

Ansøger var tilkendt en løbende erstatning for tab af arbejdsevne, baseret på den årsløn, som ansøger oppebar i reklamebureau på 276.000 kr., og ved senere lønforhøjelse blev årslønnen reguleret til 301.932 kr.

Kommunen havde godkendt, at ansøger fik revalideringsydelse under uddannelse til datamatiker i perioden 28. januar 2002 til 30. april 2004.

Kommunen traf afgørelse om, at der ville blive modregnet fuldt ud i den løbende udbetaling af revalideringsydelsen med det forsikringsbeløb, der blev udbetalt.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger modtog en løbende forsikringsudbetaling ved tab af arbejdsevne, og fandt at ansøger var omfattet af bestemmelsen i aktivlovens § 59, stk. 1, 1. punkt.

Nævnet henviste til, at det endvidere fremgik af dækningsoversigten fra ansøgers forsikringssag, at dækningen ved tab af arbejdsevne havde sit grundlag i en gage på 276.000 kr. som scannerfører ved et reklamebureau.

Nævnet fandt på denne baggrund, at forsikringsudbetalingen havde udspring i denne årsløn med den følge, at ansøgers hidtidige arbejdsindtægter, jf. aktivlovens § 59, stk. 1, 2. punkt, skulle beregnes ud fra den årsløn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis vedr. § 59 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var omfattet i bestemmelsen i aktivlovens § 59, stk.1, og at fradrag for indtægter i revalideringsydelsen kun skulle trækkes i det omfang, at de sammenlagt med revalideringsydelsen oversteg ansøgers hidtidige arbejdsindtægter, jf. § 59, stk. 1, 2. punkt.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger modtog en løbende erstatning for tab af arbejdsevne baseret på en årsløn på 276.000 kr.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved beregningen af den løbende ydelse blev fastsat en årsløn, som blev beregnet ud fra ansøgers hidtidige arbejdsindtægt, hvor den månedlige indtægt i starten var 23.000 kr. og steg i december 2000 til 25.161 kr.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.