Ankestyrelsens principafgørelse P-1-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 17 og § 29

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 29 og § 17

Ansøger, som pr. 1. maj 2000 var flyttet sammen med sin samlever, blev med virkning fra 1. juli 2000 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Hendes personlige tillægsprocent var - p.g.a. de nye regler, hvorefter samlevende sidestilles med gifte ved beregning af pensionen - beregnet til 0. Husstanden bestod udover ansøger og samleveren af ansøgers hjemmeboende særbarn under 18 år.

Ansøger havde søgt om personligt tillæg til psykologbehandling og fysiurgisk behandling - i alt 771 kr. pr. måned.

Ansøger havde indtægter (førtidspension) på 6.013 kr. pr. måned. Hertil havde kommunen lagt en fiktiv indtægt på 784 kr. pr. måned, som var det beløb hun ville kunne opnå som boligydelseslån efter boligstøtteloven. Samleveren havde indtægter (arbejdsløshedsdagpenge) på 8.212 kr. pr. måned. Parret havde udgifter til husleje, ejendomsskat, vand, forsikringer, el, varme, licens, telefonabonnent og renovation på i alt 6.651 kr. Hertil kom en udgift på 1.100 kr. pr. måned til fagforening.

Kommunen havde beregnet et samlet rådighedsbeløb på baggrund af ansøgers og samleverens samlede indtægter fratrukket de samlede udgifter, hvorefter der var 7.258 kr. til rest pr. måned.

I afgørelse af 28. maj 2001 hjemviste nævnet sagen til kommunen til ny behandling, hvor kommunen skulle foretage en ny konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold. Nævnet lagde vægt på, at samleverens indtægtsforhold ikke kunne indgå i vurderingen, idet der ikke var gensidig forsørgerpligt mellem samlevende.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse, og anførte i klagen bl.a., at der ved lovændringen i lov nr. 914 af 16. december 1998 sikredes en højere grad af ligestilling mellem ægtefæller og samlevende, og at det ikke klart af Socialministeriets vejledning fremgik, hvorledes problemstillingen i den aktuelle sag skulle behandles. Det var forvaltningens opfattelse, at udgangspunktet for lovændringen måtte være, at samlevende skulle ligestilles med ægtepar og ikke bedrestilles, hvilket ville være konsekvensen af hjemvisningens anvisninger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt en samlevers indtægtsforhold indgår i den økonomiske vurdering ved tildeling af personligt tillæg efter § 17, når samleverens indtægter indgår i beregningen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og ved beregningen af den personlige tillægsprocent, jf. pensionslovens § 29.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets hjemvisning af sagen til fornyet behandling i kommunen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen ved vurderingen af, hvorvidt ansøger var berettiget til personligt tillæg til psykologbehandling og fysiurgisk behandling, havde været berettiget til at foretage en økonomisk vurdering på baggrund af det oplyste om ansøgerens og hendes samlevers samlede indtægter og udgifter.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke er gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, men alene mellem ægtefæller.

Ankestyrelsen lagde til grund, at pensionslovens § 29 om beregning af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg blev ændret ved lov nr. 914 af 16. december 1998, således at også en eventuel samlevers indtægter indgår i indtægtsgrundlaget.

Ankestyrelsen fandt ikke, at denne lovændring tillige indebærer en ændring af betingelserne for tildeling af personlige tillæg efter § 17, således at der skal ske en samlet vurdering af pensionistens og en samlevers indtægter, udgifter og formue.

Ankestyrelsen fandt således, at der - uanset de ændrede regler vedrørende beregning af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg i § 29 - fortsat ikke er gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, og at det - i det omfang dette udgangspunkt skal fraviges - forudsætter udtrykkelig lovhjemmel hertil.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at på grund af ansøgers personlige tillægsprocent på 0, skulle sagen bedømmes efter § 17, stk. 3 for udgifter for tiden frem til 1. marts 2001. I det omfang, ansøgningen tillige vedrørte udgifter for tiden efter den 1. marts 2001, hvor der trådte nye regler om personligt tillæg i kraft, skulle ansøgningen vurderes i forhold til disse.