Ankestyrelsens principafgørelse C-6-02

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 84 og § 102, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 2, § 100, stk. 1 og § 100, stk. 5

Sagen drejede sig om en 48 årig ansøger, der var lammet fra brystbenet og nedefter som følge af en blødning i rygmarven i august 2000. Han boede med sin ægtefælle i eget hus, som var en ældre, to-plans villa med mange trapper. Der var blandt andet 11 trin ved fordøren. Både den udvendige og den indvendige trappe var stejl og smal. Kommunen konstaterede ved et hjemmebesøg, at det ville være umuligt at gøre huset egnet til en kørestolsbruger. Stue, køkken og soveværelse lå på øverste etage. Ægteparret blev tilbudt en 3-værelses lejelejlighed, som med ganske få ændringer vurderedes at være velegnet til en kørestolsbruger. Ægteparret overtog lejligheden pr. 1. oktober 2000, og ægteparrets ejerbolig blev sat til salg.

Kommunen traf afgørelse om, at betale indskud til lejeboligen ialt 18.100 kr., således at beløbet skulle tilbagebetales ved salg af ejerboligen, ved et evt. provenue. Derudover bevilgede kommunen boligudgifter på ejerboligen fra 1. oktober 2000 og indtil huset blev solgt. Endelig bevilgede kommunen eventuelle merudgifter til huslejen, hvis det skulle vise sig, at den fremtidige nettohusleje blev større end den hidtidige.

Kommunen beskrev i et notat retningslinierne om tilbagebetaling af indskud. Det fremgik, at der de første 20 måneder ikke fandt opsparing sted, dvs ved evt. fraflytning indenfor denne periode skulle lejeren betale den fulde istandsætningsudgift. Derefter fandt der en opsparing sted på 1% pr. måned. Det betød, at der efter 20 måneder + 100 måneder skulle betales O kr. af istandsætningsudgiften. Indskuddet ville altså blive udbetalt, hvis lejeren blev boende i 10 år eller mere.

Nævnet pålagde kommunen at frafalde kravet om tilbagebetaling af indskud bevilget i medfør af servicelovens § 102, stk. 2.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i Socialministeriets bekendtgørelse nr.121 af 19. februar 1998 ses at være fastsat lovhjemmel til at kræve tilbagebetaling af indskud til lejebolig.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at man i sin afgørelse havde lagt mest vægt på Socialministeriets vejledning vedr. boligændringer m.v., pkt. 128, hvoraf fremgik, at "udgifter ved salg af ejendom og indskud i lejligheden kan modregnes i et evt. overskud ved salg af ejendommen". Kommunen påpegede, at der var et misforhold mellem bekendtgørelsen og vejledningen.

Ankestyrelsen fik telefonisk oplyst, at ansøgeren efterfølgende var tilkendt højeste førtidspension.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kommunen har hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling af indskud i lejebolig ved evt. provenue ved salg af ejerboligen, jf. servicelovens § 102, stk. 2 og tilhørende bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til hjælp til betaling af indskud i lejebolig på 18.100 kr., jf. servicelovens § 84, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 16. februar 1998 om afgrænsning af personkredsen efter servicelovens § 84, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren var lam fra brystbenet og nedefter efter en blødning i rygmarven. Han var permanent kørestolsbruger.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at ansøgeren først var tilkendt højeste førtidspension den 1. juni 2001. Han var derfor ikke omfattet af undtagelsen i § 84, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om betaling af indskuddet i den anviste lejebolig, skulle afgøres i medfør af servicelovens § 84 om merudgifter ved forsørgelsen og ikke i medfør af servicelovens § 102, stk. 2 om dækning af anskaffelsesudgifter til anden bolig.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at indskud i en lejebolig er en anskaffelsesudgift, men derimod en sikkerhed for lejerens eventuelle forpligtelser ved fraflytning af lejemålet.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af servicelovens § 102, stk. 2 første punktum, hvorefter der kan ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Det er en betingelse for denne hjælp, at der ikke kan anvises en anden bolig, der dækker ansøgerens behov, jf. servicelovens § 102, stk. 2, 2. punktum.

Ankestyrelsen fandt at anskaffelsesudgifter til en anden bolig vedrører anskaffelsen af en ejerbolig. Såfremt der kan anvises en egnet bolig, kan man slet ikke få hjælp efter servicelovens § 102, stk. 2. Ankestyrelsen fandt at en anvist bolig vedrører en lejebolig.

Eventuelle udgifter på grund af et boligskift til en anvist lejebolig skal vurderes i henhold til reglerne i serviceloven om nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen lagde udover ordlyden af bestemmelsen vægt på forarbejderne til servicelovens § 102, stk. 2 hvoraf fremgår, at hjælp til anskaffelse af egen bolig med servicelovens ikrafttræden skulle kunne ydes efter reglerne om boligindretning. Det er anført, at der derved også var skabt hjemmel til at kræve tilbagebetaling af lån ydet til anskaffelse af en bolig efter servicelovens § 102, stk. 2 og sikre det tilbagebetalingspligtige beløb ved pant i ejendommen.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.