Ankestyrelsens principafgørelse C-36-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 84

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Det fremgik af sagen, at der var søgt om hjælp til dækning af merudgifter til glutenfri diæt som følge af ansøgers cøliaki.

Af ansøgers egne beregninger over merudgifter fremgik det, at den samlede merudgift pr. måned var anslået til ca. 630 kr. Det fremgik ligeledes, at hun købte en stor del af produkterne hos Specialbageren i x-købing svarende til 75 %, mens de resterende 25 % blev indkøbt lokalt.

Kommunen gav afslag på hjælp efter servicelovens § 84.

Begrundelsen var, at kommunen skønnede, at hendes merudgifter ikke oversteg 500 kr. pr. måned.

Kommunen henviste til, at dette skøn var baseret på cøliakiforeningens vejledende beregninger over merudgifter i alderen 31-60 år. Det fremgik således, at merudgiften pr. måned var anslået til 520 kr. I dette beløb var medtaget udgifter til transport (porto) ved forsendelse af varer på 45 kr. til 55,50 kr. pr. måned.

Da det var kommunens opfattelse at alle glutenfri produkter kunne købes i en helsekostbutik lokalt, mente kommunen, at udgiften til transport bortfaldt, hvorved den samlede merudgift ikke oversteg 500 kr. pr. måned

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke havde undersøgt, om alle indkøb kunne foretages lokalt.

Dette fandt nævnet var afgørende, idet kommunens opgørelse over merudgifterne gav et resultat, der var meget tæt på grænseområdet for, om det ansøgte kunne bevilges i henhold til servicelovens § 84 og at hendes egen beregning med den konkrete opgørelse over merudgifterne gav et højere beløb.

I klagen til Ankestyrelsen blev det af ansøger bl.a. anført, at kommunens beregning byggede på en beregning fra cøliakiforeningen foretaget i 2003 og at de seneste beregninger fra cøliakiforeningen viste merudgifter på mindst 500 kr. uden forsendelsesomkostninger. Hun mente derfor ikke, at der var grundlag for at hjemvise sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der skulle til for at sandsynliggøre en merudgift på mindst 6.000 kr. årligt i forbindelse med cøliaki, herunder i hvilken grad man kunne lægge vægt på interesseforeningernes gennemsnitlige beregninger af merudgifterne.

Ansøger kunne få tilskud til nødvendige merudgifter til glutenfri kost med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.

Begrundelsen for afgørelsen var, at hun havde sandsynliggjort, at hun havde merudgifter på mindst 6.000 kr. årligt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun havde opgjort sine merudgifter til 7.594,40 kr. årligt.

Der blev desuden lagt vægt på, at cøliakiforeningens vejledende beregninger fra 1. juli 2004 viste, at en kvinde på ansøgers alder med et moderat og lavt fysisk aktivitet generelt havde en årlig merudgift på omkring 7.668 kr. til glutenfrie brødprodukter m.m., og at der ikke var fremkommet andre oplysninger om udgifter til hendes diætkost, som efter en konkret vurdering, talte imod denne beregning.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at foreningens beregning var bygget op omkring energibehov for ikke-handicappede personer med moderat til lav fysisk aktivitet, og at mængderne af de forskellige former for glutenfri produkter var ansat ud fra de anbefalede brødmængder i "kostcirklen" fra forbrugerstyrelsen, samt at merudgiftberegningen var foretaget ud fra den aktuelle forskel på gennemsnitspriserne af normale brødprodukter og produkter uden glutenindhold.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.