Ankestyrelsens principafgørelse C-35-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 84, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 om ændring af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap (Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse) - afsnittet om, hvilke sandsynliggjorte merudgifter der kan gives tilskud til

Sagen drejede sig om en enlig synshandicappet kvinde, der havde et barn. Hun var tilkendt førtidspension på grund af sit synshandicap. Hun fik hjælp til det praktiske i hjemmet samt læsehjælp fra kommunen. Herudover var hun bevilget ledsageordning med 15 timer om måneden efter servicelovens § 78.

Kvinden mente ikke, at 15 timers ledsagelse om måneden dækkede hendes behov for ledsagelse, og hun søgte derfor kommunen om hjælp efter servicelovens § 84 om merudgiftsydelse til yderligere ledsagetimer.

Kommunen gav afslag på kvindens ansøgning om ledsagelse efter servicelovens § 84. Afslaget var begrundet med, at ledsagelse skulle dækkes efter servicelovens § 78, og i forhold til servicelovens § 84 var det en betingelse, at merudgiften ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og fandt således, at kvinden ikke var berettiget til yderligere ledsagelse efter servicelovens § 84. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der i servicelovens § 78 ikke var hjemmel til at bevilge mere end de allerede bevilgede 15 timers ledsagelse om måneden, og at der i servicelovens § 84 ikke var hjemmel til at udvide ledsageordningen i servicelovens § 78.

I kvindens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at hun havde behov for flere timer til ledsagelse ud over de nuværende 15, der blev brugt på indkøb. På grund af sit synshandicap havde hun også brug for ledsagelse til fritidsaktiviteter, til at finde rundt i byen m.m. Desuden ville hun gerne følge sit barn til forskellige aktiviteter, som krævede en seende ledsager.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen anførte nævnet supplerende, at nævnet ved sin afgørelse havde lagt vægt på, at servicelovens § 78 var specialbestemmelsen vedrørende ledsagelse, og at ledsageordningen i servicelovens § 78 var begrænset til 15 timers ledsagelse om måneden. Nævnet fandt derfor, at ledsageordningen i servicelovens § 78 ikke kunne udvides efter servicelovens § 84.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var hjemmel til at udvide ledsageordningen i servicelovens § 78 ved at bevilge yderligere ledsagetimer efter servicelovens § 84.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke var berettiget til yderligere ledsagelse efter servicelovens merudgiftsbestemmelse ud over de 15 timers ledsagelse pr. måned, som hun var bevilget efter servicelovens bestemmelse om ledsageordning.

Begrundelsen var, at servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter ikke sås at indeholde hjemmel til at udvide ledsageordningen ved at bevilge yderligere ledsagetimer ud over de 15 timer pr. måned, der maksimalt kunne bevilges efter servicelovens bestemmelse om ledsageordning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i servicelovens bestemmelse om ledsageordning var en særlig hjemmel til at yde op til 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der ikke kunne færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Herved måtte lovgiver antages at have taget udtømmende stilling til i hvilke situationer og med hvor mange timer pr. måned, der kunne ydes hjælp til ledsagelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hjælp til dækning af udgifter til yderligere ledsagetimer/ledsagelse i øvrigt ikke var nævnt i vejledning om ændring af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap (dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse).

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at hjælp til ledsagelse efter sin art efter Ankestyrelsens vurdering ikke kunne sidestilles med de eksempler på merudgifter, der var nævnt i ovennævnte vejledning.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke holdepunkter for at antage, at servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter indeholdt hjemmel til at udvide ledsageordningen ved at bevilge yderligere ledsagetimer ud over de 15 timer pr. måned, der maksimalt kunne bevilges efter servicelovens bestemmelse om ledsageordning.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.