Ankestyrelsens principafgørelse M-9-06

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006 - § 10, stk. 4

Kommunen traf afgørelse om, at lejerens boligudgift skulle beregnes efter, at lejeren alene havde delvis indvendig vedligeholdelsespligt.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at udlejeren havde truffet beslutning om, at lejeren havde pligt til indvendig vedligeholdelse efter § 26 i lov om leje af almene boliger. Nævnet lagde endvidere vægt på formuleringen af § 10, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte.

Klagen til Ankestyrelsen var begrundet med, at lejeren ifølge kontrakten med udlejeren havde den fulde indvendige vedligeholdelsespligt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for beregning af boligstøtte til lejere med fuld indvendig vedligeholdelsespligt efter § 26 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006.

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse.

Det blev lagt til grund, at det i § 10, stk. 4, i boligstøtteloven var bestemt hvilke tillæg, der skulle medregnes ved opgørelsen af boligudgiften i forhold til omfanget af lejerens vedligeholdelsespligt. Hvis pligten til vedligeholdelse af det lejede med tapet, hvidtning og maling kun påhvilede lejeren delvis, herunder i medfør af § 26 i lov om almene boliger, var det angivet, med hvilket beløb boligudgiften skulle forhøjes.

Ankestyrelsen vurderede, at henvisningen til § 26 måtte forstås sådan, at hvis lejeren var omfattet af denne bestemmelse, skulle huslejetillægget beregnes efter bestemmelsen om delvis vedligeholdelsespligt.

Det var derfor uden betydning, at lejeren i forhold til udlejeren havde den fulde indvendige vedligeholdelsespligt, så længe lejeren boede i lejligheden.