Ankestyrelsens principafgørelse A-1-06

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 11, stk. 3 og § 11, stk. 4

Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet - forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed -

Traktat om Den Europæiske Union - Traktat af 29. juli 1992 -

Det fremgik af sagen, at en dansk statsborger flyttede tilbage til Danmark efter mange års ophold og erhvervsarbejde i et andet EU/EØS-land. Personen havde haft arbejde i Danmark inden flytningen, men var arbejdsløs ved tilbagekomsten til Danmark.

I forbindelse med ansøgning om kontanthjælp bevilgede kommunen starthjælp med henvisning til, at han ikke opfyldte betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 3 og stk. 4.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgeren ikke opfyldte opholdskravet i aktivlovens § 11. stk. 3, om ophold i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Begrundelsen var desuden, at opholdstiden i et andet EU/EØS-land heller ikke kunne indgå ved beregningen af 7 års ophold i Danmark, fordi han ikke havde opnået status som arbejdstager i Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var en betingelse for ret til kontanthjælp i stedet for starthjælp, at ansøgeren efter ophold i et andet EU/EØS-land også skulle opfylde arbejdstagerbegrebet i Danmark på ansøgningstidspunktet, herunder om hvad der skulle til for at opfylde betingelsen om mindst 7 års ophold her i riget ud af de seneste 8 år for at være berettiget til kontanthjælp.

Ansøger havde kun ret til starthjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at han ikke havde haft ophold her i Danmark i 7 af de seneste 8 år.

Dette er ifølge aktivlovens § 11, stk. 3 en betingelse for at få kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at opholdstiden i et andet EU/EØS-land kunne sidestilles med ophold i Danmark.

Begrundelsen herfor var, at han ikke havde haft arbejde i Danmark efter tilbagekomsten fra et andet EU/EØS-land.

Han havde derfor ikke opnået status som arbejdstager i Danmark.

Dette var efter Ankestyrelsens opfattelse en betingelse for at være omfattet af reglen i aktivlovens § 11, stk. 4.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af retspraksis fra EF-domstolen, at status som arbejdstager mistes ved arbejdsforholdets ophør med mindre det dokumenteres, at man reelt er arbejdssøgende i det land, hvor man er blevet ledig, jf. EF-domstolens præmis 11 i sag C-171/91, Tsiotras.