Ankestyrelsens principafgørelse C-58-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 5 og § 29, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 11 og § 42, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 107, pkt. 19, pkt. 76, kapitel 9

Sagen vedrørte en ansøger, der fødte en dreng med medfødt hjernemisdannelse m.v.

Ansøger oplyste på et netværksmøde på sygehuset, hvor bl.a. kommunens sagsbehandler deltog, at hun havde sagt til sin arbejdsgiver, at hun ikke startede som planlagt efter den almindelige barselsorlov, da hun ønskede at sikre sit barn bedst mulig pasningstilbud. Det fremgik af referatet fra mødet, at det blev aftalt, at ansøger skulle se på en specialbørnehave. Hvis barnet blev visiteret til specialbørnehaven, ville det formentlig ske med en efterfølgende venteperiode. Der var på mødet enighed om, at barnet i en periode, hvor der blev ventet på børnehaveplads, ville skulle passes i hjemmet, og der skulle ydes fuld lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste til ansøger. Endvidere skulle sagsbehandleren fra kommunen have en central rolle i forhold til merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste m.v. i forhold til familien.

Ansøger meddelte i september 2005, at hun ønskede dagplejeplads til barnet til aflastning i løbet af ugen.

I oktober 2005 ansøgtes om tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft fra udløb af normal barselsorlov, og indtil indkøring af barnet i specialbørnehave var en realitet.

Kommunen gav afslag på tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, men ydede tabt arbejdsfortjeneste fra ansøgningstidspunktet.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at ansøger som udgangspunkt var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. august 2005, hvis hun opfyldte betingelserne efter lovens § 29. Nævnet fandt dog ikke, at betingelserne herfor var opfyldt, idet det ikke skønnedes at være en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne, at det i perioden fra 1. august 2005 til ansøgningstidspunktet den 14. oktober 2005 blev passet i hjemmet. Nævnet havde her lagt vægt på, at ansøger havde behov for aflastning eller anden form for dagplejeplads.

Nævnet fandt dog, at kommunens afgørelse om at give tabt arbejdsfortjeneste fra ansøgningstidspunktet til barnets start i specialbørnehaven var korrekt, idet der i denne periode var behov for, at ansøger var hjemme i forbindelse med indkøringen af barnet i børnehaven.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvor langt en kommunes vejledningsforpligtelse strakte sig i relation til tabt arbejdsfortjeneste, når en person var på barselsorlov samt til afklaring af muligheden for at få tabt arbejdsfortjeneste, når der var ansøgt om aflastning eller dagplejeplads, herunder i hvilket omfang, det kunne anses for nødvendigt, når barnet blev passet hjemme.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var til stede.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen havde tilsidesat sin pligt til at yde familieorienteret rådgivning. Årsagen var, at kommunen i forlængelse af netværksmødet ikke havde vejledt moderen om samspillet mellem reglerne om barselsorlov og reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde en vejledningsforpligtelse over for familier med handicappede børn til at rådgive og vejlede om familiens samlede muligheder for støtte m.v., herunder til at oplyse om relevante tilbud, der kunne blive aktuelle for familien.

Ankestyrelsen henviste til, at kommunen deltog i netværksmødet og derfor var vidende om barnets handicap, og at moderen ikke ville starte på arbejde efter barsel, før der var fundet en optimal pasningsordning til barnet. Desuden fremgik det af referatet fra mødet, at der på mødet var enighed om, at moderen skulle passe barnet i hjemmet med lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, indtil barnet kunne starte i specialbørnehaven eller lignende sted.

Ankestyrelsen lagde til grund, at barnet havde en betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og at moderen derfor var omfattet af persongruppen, der kunne få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af personer, der blev forsørget i hjemmet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pasning i hjemmet af barnet efter styrelsens vurdering var en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne, og at det var mest hensigtsmæssigt, at det var moderen eller hendes ægtefælle, der passede ham.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det fremgår af SM C-21-03, at selv om betingelserne for at få udvidet barselsorlov var til stede, var det muligt at vælge at få tabt arbejdsfortjeneste i stedet for, når betingelserne herfor var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgår af vejledningen til serviceloven, at det var muligt at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet var i dagtilbud eller anden aflastning nogle timer om dagen eller ugen.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, indtil et handicappet barn blev optaget i en pasningsordning , hvilket fremgik af SM C-23-03.