Ankestyrelsens principafgørelse C-29-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 111

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 141

Sagen drejede sig om en yngre handicappet ansøger, der var flyttet fra en boinstitution til egen bolig. Han var svagsynet og led af en cerebral parese, som havde medført spastisk tetraplegi Han brugte gangstativ og havde ikke et alderssvarende intellektuelt niveau.

Han havde søgt om personlig og praktisk hjælp.

Han blev visiteret til 38 ½ times hjemmehjælp til personlig og praktisk hjælp. Der blev i den forbindelse udfærdiget samtaleskema og aftaleskema. Aftaleskemaet indeholdt en kronologisk nedskrivning af sagsbehandlingsskridt med relation til ansøgers ønske om personlig og praktisk hjælp

Han blev bevilget hjælp efter servicelovens § 76, stk. 3, idet han ikke ønskede at modtage hjælp fra kommunen. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på udarbejdet funktionsevnebeskrivelse samt arbejds- og fritidsplan. Serviceafgørelse og ydelsesoversigt var vedlagt

Ved nævnets afgørelse blev han ikke fundet berettiget til yderligere hjælp efter servicelovens § 71 eller § 76.

For så vidt angik spørgsmålet om handleplan lagde nævnet vægt på, at der forelå et funktionsvurderingsskema og et aftaleskema som grundlag for den bevilgede hjælp.

Ansøger anførte i sin klage, at han savnede udarbejdelse af en handleplan, der beskrev hans døgnrytme.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kravene til en handleplan efter servicelovens § 111.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til fornyet vurdering og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det udarbejdede samtaleskema og aftaleskema ikke udgjorde en sådan handleplan, som ansøger havde krav på. Den manglende handleplan var så væsentlig en fejl, at kommunens afgørelse måtte anses for ugyldig.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger som følge af sin betydeligt nedsatte funktionsevne havde krav på at få udarbejdet en handleplan efter sin anmodning herom i forbindelse med kommunens vurdering af retten til personlig og praktisk hjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en handleplan skulle angive formålet med indsatsen, hvilken indsats, der var nødvendig for at nå formålet og den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold som boform, beskæftigelse, personlig hjælp, hjælpemidler mv.

En vurdering af funktionsevnen efter metode for god sagsbehandling (funktionsevnemetoden)kunne anvendes som udgangspunkt for det videre arbejde med udfærdigelsen af en handleplan, men udgjorde ikke i sig selv en handleplan.

Det var i vejledningen om sociale tilbud til voksne angivet, at handleplanen skulle klargøre målet og skulle sikre en koordineret indsats samt tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede. Planen skulle indeholde en specifikation af de initiativer, som det skønnedes formålstjenligt at iværksætte. Handleplanen havde et fremadrettet sigte, der typisk var mere omfattende end formålet med funktionsevnemetoden.

Hverken samtaleskema eller aftaleskemaet i sagen kunne siges at indeholde en beskrivelse af sammenhængen mellem et overordnet formål og den indsats, som i et længere eller kortere tidsperspektiv skulle føre til, at formålet kunne nås. Endvidere bar samtaleskema og aftaleskema ikke i væsentlig grad præg af at være et resultat af et samarbejde mellem kommunen og ansøger, således som det var intentionen med en handleplan. Aftaleskemaet havde mere karakter af at være en løbende journal end en drøftelse af målet og de kompenserende ydelser, som kunne føre til målet over en tidsperiode.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var udarbejdet en regulær handleplan, og det udfærdigede aftaleskema og samtaleskema med funktionsevnevurdering kunne ikke gøre det ud for en handleplan i den konkrete sag.

Udarbejdelse af en handleplan var en garantiforskrift, jfr. C-12-05. Efter praksis medførte manglende overholdelse af en garantiforskrift, at afgørelsen var ugyldig, medmindre det kunne afkræftes, at manglen havde påvirket afgørelsens resultat.

I den konkrete sag, som vedrørte en skønsmæssig afgørelse, kunne det ikke afkræftes, at udmålingen af hjælpen til ansøger ville kunne påvirkes af en udarbejdet handleplan med en bred beskrivelse af formål, hjælpebehov og indsats. Kommunens afgørelse var derfor ugyldig.