Ankestyrelsens principafgørelse A-36-06

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 41, stk. 1

Sagen drejede sig om en mand, der modtog kontanthjælp. Kommunen vurderede ved afgørelse af 27. september 2005, at han havde afslået et formidlet arbejde og derfor reelt ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpen ophørte fra den 13. september 2005.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde hjemmel til at træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp. Ifølge nævnet kunne det ikke lægges til grund, at manden skulle have afslået et formidlet arbejde, jf. aktivlovens § 41.

For at det skulle kunne lægges til grund, at manden skulle have afslået et formidlet arbejde, skulle det fremgå, at han aktivt havde sagt nej til et konkret formidlet arbejde.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det anførtes i klagen bl.a., at nævnet i sin afgørelse ikke havde taget hensyn til, at manden ved partshøring selv havde oplyst, at han havde afvist et ordinært job på grund af transportproblemer. Kommunen havde påvist, at han var i stand til at møde på jobbet ved brug af offentlige transportmidler.

Kommunen vurderede, at hvis man mødte uinteresseret og gav udtryk for, hvorfor man skulle møde til en jobsamtale, svarede dette til en afvisning af tilbuddet, og man stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der krævedes for at konstatere, at en person uden rimelig grund havde afvist et tilbud om arbejde.

Kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen med virkning fra den 28. september 2005, hvor manden modtog kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse betød ikke, at manden skulle tilbagebetale kontanthjælp, som han eventuelt havde fået udbetalt som følge af nævnets afgørelse af 24. april 2006.

Begrundelsen for afgørelsen var, at manden uden rimelig grund havde afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen lagde til grund, at manden havde fået tilbudt et forløb ved et projekt i perioden fra den 5. september 2005 til den 5. marts 2007. Som en del af tilbuddet blev han den 13. september 2005 bedt om at møde til samtale hos et vikarbureau.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden under samtalen hos vikarbureauet oplyste, at han ikke havde mulighed for at møde mellem kl. 6 og kl. 7 om morgenen. Kommunen meddelte, at de offentlige transportmuligheder ville blive undersøgt, og at kommunen herefter ville træffe afgørelse om standsning af kontanthjælp, såfremt der var mulighed for offentlig transport. I kommunens afgørelse af 27. september 2005 var der redegjort for, hvorledes manden kunne benytte sig af offentlige transportmuligheder for at kunne møde på arbejde hos vikarbureauet.

Ankestyrelsen havde i denne forbindelse lagt vægt på mandens jobplan, hvor det fremgik, at tilbuddet ved projektet også indebar jobtræning inden for alle områder, hvor det kunne være relevant at søge job, og at disse forløb kunne erstatte hele eller dele af det samlede forløb.

Endelig havde Ankestyrelsen lagt vægt på, at vurderingen af, om en person havde afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skulle foretages på baggrund af en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder den pågældendes adfærd. Det var ikke en betingelse for at standse hjælpen, at personen positivt havde sagt nej til det anviste tilbud.

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at standsning af kontanthjælp tidligst kunne ske fra det tidspunkt, hvor kommunen havde truffet afgørelse herom. Ankestyrelsen henviste til udmeldingen i SM A-4-04.