Ankestyrelsens principafgørelse D-19-06

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1, nr. 3 og § 22, stk. 1, nr. 6

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 3

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde været sygemeldt siden 2001 afbrudt af barselorlov. Hun led af nakkehold, smerter i nakke og højre arm, samt husstøvmideallergi.

Kvinden blev i december 2004 henvist til reumatologisk ambulatorium. Den 6. januar 2005 blev det oplyst til kommunen, at reumatologen mente, at symptomerne kunne være forenelige med en discusprolaps eller en nerve i klemme, hvorfor kvinden blev henvist til scanning. Kvinden blev den 21. januar 2005 scannet. Efterfølgende var hun til undersøgelse på neurokirurgisk afdeling i Århus. Den 25. april 2005 blev det besluttet, at kvinden skulle opereres. Operationen skulle foretages den 30. november 2005.

Varighedsbegrænsningen indtrådte den 28. februar 2005. Kommunen forlængede udbetalingen af dagpenge efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2 udover varighedsbegrænsningens indtræden.

Kommunen traf den 23. august 2005 afgørelse om stop af dagpenge pr. 29. august 2005, idet kvinden ikke opfyldte betingelserne for yderligere forlængelse af udbetalingen af dagpenge efter dagpengelovens § 22, stk. 1.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at betingelserne for yderligere forlængelse ikke var opfyldt.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at for så vidt angik forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, henvistes til SM D-10-04, der viste Ankestyrelsens opfattelse af retsstillingen på området. Der kunne således alene forlænges efter denne bestemmelse, hvis der ved varighedsbegrænsningens indtræden var rimelig sikker viden om en behandling, som kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger fra dette tidspunkt. En sådan viden sås først at være til stede efter undersøgelsen den 25. april 2005. Forlængelsen efter § 22, stk. 1, nr. 2, var således den 28. februar 2005 korrekt.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse.

Kvinden var ikke enig i nævnets afgørelse, når nævnet henviste til, at der ikke kunne ske forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. SM D-10-04. Det var kvindens opfattelse, at nævnets fortolkning var i strid med intentionerne i sygedagpengeloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM D-10-04 om forlængelse af dagpengeudbetalingen, når der ventedes på lægebehandling.

Kommunen og det sociale nævn havde ikke haft grundlag for at træffe afgørelse om afslag på yderligere forlængelse af udbetalingen af dagpenge udover den 29. august 2005 efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3 med den begrundelse, at kvinden ikke ved varighedsbegrænsningens indtræden den 28. februar 2005 ventede på behandling, som kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger regnet fra dette tidspunkt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde forlænget udbetalingen af sygedagpenge udover varighedsbegrænsningen den 28. februar 2005 efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at det den 25. april 2005 blev besluttet, at kvinden skulle opereres, og at operationen skulle foretages den 30. november 2005.

Ankestyrelsen lagde også til grund, at udbetalingen af sygedagpenge blev standset med virkning fra den 29. august 2005, idet kommunen og det sociale nævn skønnede, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for yderligere forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1.

Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3 kunne udbetalingen af dagpenge forlænges, når den sikrede var under eller ventede på lægebehandling, som måtte antages inden for kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden. Ved kortere tid skulle forstås, at den pågældende var under eller ventede på lægebehandling, der måtte antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, jf. dagpengebekendtgørelsens § 44, nr. 2. Forlængelse ud over 26 uger kunne ske, når den sikrede led af alvorlig sygdom, der krævede langvarig behandling, og efter en lægelig vurdering skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6 og dagpengebekendtgørelsens § 45, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om dagpengeretten kunne forlænges i medfør af dagpengebekendtgørelsens § 44, nr. 2 og § 45, nr. 1, skulle der bortses fra den periode, hvor den sygemeldte ventede på behandling på offentligt sygehus, jf. dagpengebekendtgørelsens § 46.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der kunne ses bort fra perioden efter den 25. april 2005, hvor det blev besluttet, at kvinden skulle opereres og indtil den 30. november 2005, hvor operationen skulle foretages.

Sagen hjemvistes derfor til kommunen med henblik på, at kommunen skulle tage stilling til, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af dagpenge yderligere udover den 29. august 2005, herunder om det efter en lægelig vurdering forventedes, at behandlingen vil kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, eller eventuelt inden for 2 x 26 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden den 28. februar 2005, når der sås bort fra ventetiden på behandling på offentligt sygehus i perioden fra den 25. april 2005 til den 30. november 2005.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.