Ankestyrelsens principafgørelse A-21-07

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 14

En ansøger var bevilliget kontanthjælp mod tilbagebetaling, da kommunen fandt, at ansøger i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Ansøger havde en ejerlejlighed, som var givet hende ved gavebrev cirka 6 år forinden ansøgningen om kontanthjælp. Gavebrevet var underlagt dispositionsbegrænsninger, idet ansøger ikke uden gavegivers samtykke kunne afhænde eller pantsætte ejerlejligheden. Gavebrevet var tinglyst, og gavegiver ville ikke give sit samtykke til, at ansøger kunne afhænde eller pantsætte ejerlejligheden. Ansøgers voksne søn boede i lejligheden og afholdt de udgifter, der var forbundet hermed. Ansøger havde oplyst, at der var en større friværdi i ejerlejligheden.

Kommunen havde henvist ansøger til at optage lån i friværdien. Ansøger havde søgt sin bank om lån, men havde fået afslag herpå.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at ejerlejligheden ikke kunne betragtes som en omsættelig formue, da ejerlejligheden, som var givet ved tinglyst gavebrev, ikke kunne afhændes eller pantsættes uden skriftligt samtykke fra gavegiveren.

Nævnet lagde til grund, at gavegiver ikke ville give samtykke til hverken salg eller belåning af ejerlejligheden.

Nævnet fandt, at kommunen ikke kunne henvise ansøger til at optage banklån. Nævnet henviste til Ankestyrelsens Principafgørelser A-42-02 og A-43-02, om hvorvidt boliger ejet i sameje kunne anses for omsættelig formue.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen anførte i klagen, at nævnet efter kommunens vurdering ikke havde foretaget en konkret vurdering af kontanthjælpsmodtagerens økonomiske situation, herunder om der var en reel mulighed for at optage lån eller sælge ejerlejligheden.

Kommunen fandt ikke, at nævnet havde forholdt sig til, at gavebrevets servitutbestemmelse på ejendommen ikke var tinglyst. Kommunen anførte endvidere, at der ikke umiddelbart kunne være noget til hinder for et eventuelt salg af ejerlejligheden, når ansøger ikke boede i ejerlejligheden.

Kommunen ønskede en præcisering af begrebet formue og gavebrevet. Kommunen fandt, at man med en disposition som i nærværende sag ville være i stand til at omgå reglerne for hjælp.

Nævnet fandt ved sin genvurdering af sagen, at der forelå dokumentation for tinglysning.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Ankestyrelsens Principafgørelser A-42-02 og A-43-02.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, såfremt lovens øvrige betingelser for at modtage kontanthjælp var opfyldt.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at ansøger havde formue, da ejerlejligheden havde en oplyst værdi på 500.000 kr.

Beskæftigelsesudvalget fandt imidlertid, at der skulle ses bort fra formuen, da ejerlejligheden ikke kunne betragtes som omsættelig formue.

Der blev lagt vægt på, at ejerlejligheden var givet ansøger ved gavebrev, og at gaven var underlagt dispositionsbegrænsninger, idet ansøger ikke uden gavegivers samtykke kunne afhænde eller pantsætte ejerlejligheden, og at dette var tinglyst som servitut på ejendommen.

Det blev endvidere lagt til grund, at gavegiver ikke ville give samtykke til hverken salg eller yderligere lån i ejerlejligheden.

Ansøger havde således ikke fri rådighed over ejerlejligheden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.