Ankestyrelsens principafgørelse M-2-07

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006 - § 8, stk. 2

Sagen vedrørte beregning af boligstøtte for en lejer, der var timelønsansat uden ret til løn under ferie

Kommunen beregnede boligydelse pr. 1. januar på grundlag af den aktuelle månedlige indkomst, inklusive de beregnede feriepenge.

Lejeren klagede over afgørelsen og henviste til, at dette beregningsgrundlag kun var korrekt, hvis hun arbejde hele året uden at holde ferie overhovedet og samtidig fik udbetalt feriepenge.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Begrundelsen var, at den husstandsindkomst, som lå til grund for beregningen af boligstøtte, ikke var korrekt beregnet.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var taget højde for, at lejeren i løbet af året afholdt ferie uden løn, men med udbetaling af feriepenge. Den fastsatte årsindkomst blev på den måde for høj. Kommunen skulle tage hensyn til, at hun på et år holdt ferie formentlig ca. 5 uger, hvor hun fik udbetalt feriepenge, som ikke blev beskattet ved udbetalingen, og som derfor ikke skulle medregnes i indtægten ved udbetalingen. Nævnet var enig i, at feriepenge skulle medregnes, når de blev optjent, men at de ikke skulle ganges med 12, når udgangspunktet for beregningen var en lønseddel. Afhængig af, hvordan ferien holdtes, var der ikke nødvendigvis tale om en lønnedgang, der medførte omberegning.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte, at beregningen var sket i overensstemmelse med loven og vejledningen. Ved afholdelse af ferie ville der blive taget hensyn til, at der ingen indtægt var, og når der afleveredes lønsedler hver måned, ville den opsummerede indkomst i boligstøtteåret stemme med den slutlignede indkomst.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis for medregning af feriepenge ved opgørelsen af husstandsindkomsten til brug for beregning af individuel boligstøtte.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen med rette havde opgjort den forventede indtægt som indkomsten på ansøgningstidspunktet omregnet til årsbasis, herunder med tillæg for optjening af ferie.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den forventede indkomst opgjordes som indkomsten på ansøgningstidspunktet omregnet til årsbasis, samt at feriepenge medregnedes i indtægten det år, de blev optjent og beskattet. De indgik dermed som al anden personlig indkomst i boligstøtteberegningen.

Det blev lagt til grund, at der var tale om et løbende ansættelsesforhold, hvor der blev optjent feriepenge. Hvis eller når borgeren efterfølgende holdt ferie uden løn, ville boligydelsen blive omregnet i det omfang, der var mulighed for det efter reglerne om omregning. Der blev herved henvist til, at kommunen havde aftalt med hende, at der blev indsendt lønsedler hver måned, da indtægten varierede.

Det fremgik af lovbemærkningerne, at reglerne tog sigte på, at udgangspunktet for boligstøtteberegningen kunne blive så aktuelt som muligt, samtidig med at den årlige omberegning af alle boligstøttesager kunne gennemføres på en administrativt hensigtsmæssig måde. Derfor blev den forventede husstandsindkomst ved ansøgning om boligstøtte fastsat på grundlag af de helt aktuelle oplysninger om indkomstforholdene, der blev givet af boligstøttemodtageren ved ansøgningen, mens den forventede indkomst i øvrigt blev udgjort af indkomsten pr. 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret, opreguleret med udgangspunkt i den reguleringsprocent, som skattevæsenet anvendte for opregulering af en forskudsregistreret indkomst til brug for næste års forskudsregistrering. Der var tale om overgang til et nyt og mere aktuelt indkomstbegreb.

Det fremgik desuden af lovbemærkningerne, at selve beregningen af boligstøtte altid sker på grundlag af en indtægt opgjort til årsbasis (den forventede månedlige indtægt gange 12).

Kommunens beregning var dermed foretaget i overensstemmelse med reglerne, og nævnet havde derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen var derfor ikke enig med det sociale nævn i, at den fastsatte årsløn var for høj og ophævede således nævnets afgørelse.

Afgørelsen medførte ikke, at lejeren skulle tilbagebetale eventuelle ydelser, som hun havde modtaget som følge af nævnets afgørelse om ændring af kommunens afgørelse.