Ankestyrelsens principafgørelse D-6-07

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 33, stk. 1 og § 48, stk. 2

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 5

Kommunen traf afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetalingen udover den 30. november 2005.

Kommunen afslog efterfølgende at genoptage udbetalingen af dagpenge på grundlag af oplysning om, at der var anmeldt arbejdsskadesag til forsikringsselskabet den 23. november 2004, da oplysningen først var modtaget, efter at kommunen standsede dagpengene. Der var først sket oplysning herom i februar 2006. Arbejdsskadestyrelsen modtog anmeldelsen fra forsikringsselskabet den 23. februar 2006, og forsikringsselskabet anerkendte den 8. august 2006, at det anså arbejdsskaden for rettidigt anmeldt, men at Arbejdsskadestyrelsen skulle træffe afgørelse herom.

Det sociale nævn pålagde ved afgørelse af 3. oktober 2006 kommunen at genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra 1. december 2005, og så længe de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge var opfyldt.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at dagpengemodtageren ved standsningstidspunktet havde en verserende arbejdsskadesag og dermed havde ret til forlængelse af dagpengene, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 4.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge på grund af en arbejdsskade for en selvstændig erhvervsdrivende, der havde tegnet forsikring efter § 48, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Kommunen skulle genoptage udbetalingen af dagpengene fra tidspunktet for standsningen af sygedagpenge den 1. december 2005, og så længe de øvrige betingelser var opfyldt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at anmeldelsen til forsikringsselskabet skete den 30. november 2004 og dermed forud for standsningen af dagpenge den 1. december 2005. Ifølge lov om arbejdsskadesikring var selvstændige erhvervsdrivende omfattet af loven, når de havde forsikret sig, og anmeldelse af ulykke skulle ske til forsikringsselskabet.

Der blev endvidere lagt vægt på, at der efter dagældende dagpengelov var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen, når der var rejst sag om erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Reglen måtte efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering også anvendes, når der var rejst sag om erstatning efter lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004, selv om henvisningen til den nye lov først var udtrykkeligt medtaget i dagpengeloven, der trådte i kraft 3. juli 2006. Der blev lagt vægt på, at den sikrede personkreds ved loven om arbejdsskadeskadesikring blev udvidet, således at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdere kunne vælge at blive omfattet af loven.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der var ret til at forlænge dagpengene, uanset at oplysningen om, at der verserede sag om erstatning efter arbejdsskade, først var modtaget i kommunen, efter at dagpengeudbetalingen var standset.

Desuden var det oplyst på blanketten dp 200 C, der var udfyldt 25. november 2004, at fraværet skyldtes arbejdsskade. Da der var tale om en selvstændig erhvervsdrivende, var det ikke tilstrækkeligt, at kommunen hørte Arbejdsskadestyrelsen, om der var rejst arbejdsskadesag. Kommunen måtte i givet fald også rette henvendelse til forsikringsselskabet, hvor den sygemeldte var forsikret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.