Ankestyrelsens principafgørelse C-14-07

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 196, stk. 2

Den grønlandske kommune A havde i 1998 medvirket til, at en ung pige, som på tidspunktet var 14 år, fik ophold i den danske kommune B på en efterskole for sent udviklede. Pigen blev senere visiteret til placering i et privat botilbud på en institution i kommune B. Botilbuddet var omfattet af serviceloven.

Den grønlandske kommune og Grønlandsk hjemmestyre afholdt udgifterne hertil.

Det Grønlandske hjemmestyre ved Familiedirektoratet fremsatte i december 2004 et tilbud til kvinden, som på dette tidspunkt var 20 år, om placering i beskyttet enhed i grønlandsk kommune, idet de grønlandske myndigheder fandt, at den beskyttede enhed var egnet opholdsmulighed for kvinden i Grønland. Kvinden og hendes forældre ønskede ikke det grønlandske tilbud.

Det Grønlandske hjemmestyre afholdt udgifterne til opholdet på den danske private institution i kommune B i skoleåret 2004-2005.

I marts 2006 meddelte Det Grønlandske hjemmestyre ved Familiedirektoratet, at den grønlandske kommune A var refusionspligtig for kontanthjælp og takstbetaling for opholdet på den danske institution for perioden 1. januar 2005 til 31. marts 2006.

Den danske kommune tilkendte 1. marts 2006 kvinden førtidspension med virkning fra 1. april 2006.

Efterfølgende anmodede den danske kommune B den grønlandske kommune A om refusionstilsagn for udgifter fra 1. april 2006 til kvinden.

Kommune A svarede kommune B ved at henvise til Det Grønlandske hjemmestyres meddelelse fra marts 2006.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare refusionsspørgsmål vedrørende afholdelse af udgifter til en person, som blev anbragt af de grønlandske myndigheder i tilbud i en dansk kommune, men hvor den grønlandske kommune efterfølgende var kommet med tilbud i Grønland.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den grønlandske kommune A var refusionspligtig over den danske kommune B for udgifter afholdt efter den 31. marts 2006, idet kvinden ikke på dette tidspunkt kunne ses at være visiteret af de grønlandske myndigheder til fortsat behandling i Danmark.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bekendtgørelsen om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejsende m.v. for personer fra Grønland og Danmark, som skal opholde sig i Danmark eller Grønland i tilbud om boformer, finder anvendelse, når personer fra Grønland på foranledning af de grønlandske myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter lov om social service.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at der ved behandlingsforløbet skulle tages hensyn til, at formålet med opholdet i Danmark på kortere eller længere sigt var, at den anbragte skulle bringes i stand til at kunne klare sig i det grønlandske samfund.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold, at kvinden var tilkendt dansk førtidspension den 1. marts 2006 og det forhold, at den danske institution i kommune B vurderede, at kvinden stadig havde behov for opholdet, var tilstrækkeligt til at anse det fortsatte ophold på institutionen efter 31. marts 2006 som nødvendigt for at kunne klare sig i det grønlandske samfund, når de grønlandske myndigheder havde fremkommet med botilbud i Grønland, og når kvinden ikke længere ønskede at vende tilbage til Grønland.