Ankestyrelsens principafgørelse C-20-08

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 112

Sagen handlede om en mand, der led af husstøvmideallergi og søgte kommunen om at få bevilliget støvmidetæt madrasbetræk.

Kommunen afslog at bevillige madrasovertrækket som et hjælpemiddel med begrundelsen, at det ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe allergilidelsen. Kommunen vurderede, at madrasovertrækket kun kompenserede for en lille del af allergi generne. Kommunen vedlagde ved afgørelsen anbefalinger fra Astma-Allergi Forbundet.

Speciallæge i pædiatri klagede på vegne af manden over kommunens afgørelse.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilligede således et madrasovertræk som hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Nævnet lagde til grund, at manden led af svær astma med permanent behov for stor dosis binyrehormonbark som inhalationsbehandling. Der var konstateret husstøvmideallergi, og manden havde i den forbindelse ansøgt om støvmidetæt madrasovertræk som hjælpemiddel.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det i klagen var anført, at det var videnskabeligt dokumenteret, at støvmidetæt madrasovertræk halverede symptomer og medicinforbrug hos 3 ud af 4 børn med astma og støvallergi, og at der ikke var rimelige lægefaglige argumenter for, at det skulle forholde sig anderledes for voksnes vedkommende. Betrækket indgik derfor som et væsentligt forebyggende element i bekæmpelse af støvmideallergi. Det fremgik endvidere af sagen, at allergentæt madrasbetræk blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen som et effektivt tiltag ved bekæmpelse af astma, forårsaget af støvmideallergi.

Nævnet vurderede på denne baggrund, at et støvmidetæt madrasovertræk i det foreliggende tilfælde måtte antages at kunne afhjælpe følgerne af mandens funktionsnedsættelse forårsaget af husstøvmideallergien i så væsentligt et omfang, at betingelserne i servicelovens § 112 blev anset for opfyldt.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det var kommunens opfattelse, at et allergibetræk til madras kun kompenserede for en begrænset del af en behandling og derfor ikke i væsentlig grad kompenserede for en funktionsnedsættelse. Pude, dyne og rullemadras kunne vaskes ved 55 grader, som husstøvmider ikke overlevede. Dokumentationen, som der blev henvist til i sagen, foreskrev, at betrækket indgik som et forebyggende element i bekæmpelsen af støvmideallergi, samt havde en lindrende effekt for astma. Elementer som ikke i væsentlig grad kompenserede for funktionsnedsættelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om et støvmidetæt madrasbetræk var et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne ved støvmideallergi.

Ankestyrelsen vurderede, at et støvmidetæt madrasbetræk ikke var et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne ved støvmideallergi.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var dokumentation for, at et støvmidetæt madrasbetræk reducerede astmasymptomer eller medicinforbrug.

Ankestyrelsen henviste til forskning på området, herunder en Cochrane analyse, hvor man havde medinddraget samtlige eksisterende studier på området. Der var tale om en analyse, der senest var publiceret i en oversigtsartikel i allergitidsskriftet "Allergy" i juni 2008. I analysen indgik 54 studier med totalt 3000 patienter, inklusive et dansk studie om børn med astma og støvmideallergi.

Konklusionen var, at der ikke var videnskabelig evidens for effekt af støvmidetæt madrasovertræk. Med effekt menes manglende klinisk effekt. Det vil sige manglende effekt på symptomer.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.