Ankestyrelsens principafgørelse C-29-08

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 - § 10

En mand, der var bevægelseshæmmet, søgte i 2006 om lån til udskiftning af sin bil. Ansøgningen blev opretholdt, efter at bilen i mellemtiden var blevet totalskadet.

I overensstemmelse med et tilbud fik manden i 2007 bevilget støtte til køb af bil med standardindretning til kørestolsbruger, i alt 198.000 kr.

Af tilbudet fremgik det, at en del var standardindretning, der blev monteret og indsat efter at bilen havde forladt fabrikken. Det drejede sig om plan kørestolsbund med skridsikker og rengøringsvenlig vinylbelægning, automatisk lys ved lift og to sæder ved baghjulene med integreret trepunktsele.

Manden fik desuden bevilget tilskud til særlig indretning af bilen med i alt 151.000 kr.

Manden klagede over afgørelsen.

Det sociale nævn ændrede afgørelsen, idet nævnet fandt, at de ovenfor nævnte indretninger var særlige indretninger. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det afgørende var, om indretningen var indbygget i bilen efter levering fra fabrikken. Der var i disse tilfælde tale om indretninger, der var udført hos en bilopbygger, og der var derfor tale om indretninger indbygget efter levering fra fabrikken.

Kommunen anførte i sin klage, at standardindretning blev eftermonteret af bilopbygger. Det var praksis i alle kommuner, at standardindretning i nedstolede busser blev beregnet i bilens pris og bevilget som lån.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af afgrænsningen mellem standardindretning og særlig indretning i forbindelse med støtte til køb af bil. Desuden som supplement til principafgørelse O-111-94 og C-11-99.

Manden var ikke berettiget til at få dækket montering af 2 sæder ved baghjulene og sæde med integreret trepunktsele som særlig indretning. Manden var berettiget til at få dækket plan kørestolsbund i sin bil med vinylbelægning og automatisk lys ved lift som særlig indretning.

Begrundelsen for afgørelsen var, at de to sæder ved baghjul og sædet med integreret trepunktsele måtte anses for standardudstyr og således ikke var særlige indretninger.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen fundet, at de nævnte ting måtte anses for en del af normal-udstyret i en bil og derfor indgik i det lån, som var bevilget til bilen. Ankestyrelsen havde vurderet, at de nævnte ting måtte anses for typiske eksempler på standardudstyr, der normalt blev leveret og indsat i bilen.

Ankestyrelsen fandt det ikke afgørende for vurderingen af, om de nævnte dele kunne anses for standardindretninger eller særlige indretninger, at de først var blevet monteret i bilen, efter at bilen havde forladt fabrikken.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at sæderne ved baghjul ifølge det oplyste skulle indsættes som et krav fra Skat i den type bil-model på gule plader, som var købt.

Begrundelsen for afgørelsen om, at kørestolsbund med vinylbelægning og automatisk lys ved lift skulle anses for særlige indretninger i den købte bil, var, at disse indretninger ikke kunne anses for standardudstyr, og at de ikke var indsat fra fabrikken.

Begrundelsen var videre, at indretningerne lettede mandens placering i bilen, og at mandens helbredsforhold i øvrigt talte for det. Ankestyrelsen lagde til grund, at der konkret var tale om nødvendige indretninger for manden, der var kørestolsbruger.

Ankestyrelsen tiltrådte, at elspejle, el-ruder og enkelt passagersæde ikke kunne betragtes som særlige indretninger, da disse ting var indsat i bilen på fabrikken inden levering.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.