Ankestyrelsens principafgørelse D-11-08

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 5

En lønmodtager blev sygemeldt i oktober 2005 på grund af det psykiske miljø på arbejdspladsen.

Kommunen standsede dagpengene ved varighedsbegrænsningens indtræden med udgangen af november 2006, da lønmodtageren ikke opfyldte nogen af betingelserne for at forlænge dagpengeperioden i den dagældende dagpengelovs 22, stk. 1.

Efter anke blev sagen hjemvist til kommunen, da der under behandlingen af ankesagen var kommet nye oplysninger frem om, at der var en sag under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens nye afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge dagpengene udover varighedsbegrænsningen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde oplyst, at lønmodtageren havde en afsluttet sag i styrelsen, og at der var sendt ham papirer, som ikke var blevet returneret, vedrørende en ny anmeldelse af arbejdsskade. Lønmodtageren havde oplyst, at han ikke havde kunnet overkomme at udfylde papirerne på grund af sin psykiske tilstand.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der i 2006 var indgivet anmeldelse af erhvervssygdom (psykiske problemer som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø). Sagen blev henlagt i Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning fra lønmodtageren, da han på grund af sine psykiske problemer ikke magtede at udfylde de nødvendige spørgeskemaer.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev det oplyst, at sagen var henlagt i Arbejdsskadestyrelsen i august 2006, og at der ikke var sket mere i sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om sygedagpengene kunne forlænges efter den dagældende dagpengelovs § 22, stk. 1, nr. 4, når der var anmeldt en erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen, men sagen var henlagt efter anmodning fra anmelderen.

Dagpengeperioden kunne ikke forlænges efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at perioden med sygedagpenge kunne forlænges efter varighedsbegrænsningens indtræden, hvis der var rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Lovens forarbejder indeholdt ikke bidrag til fortolkning af bestemmelsen med hensyn til, om det i sig selv var tilstrækkeligt til at give grundlag for forlængelse, at der var indgivet anmeldelse af arbejdsskade.

Ved fortolkningen af, hvornår der var rejst sag, lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter praksis vægt på, om der var en sag om anerkendelse af arbejdsskade under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

Da sagen om anerkendelse af den anmeldte erhvervssygdom var henlagt i Arbejdsskadestyrelsen, kunne sagen ikke længere anses for at være under behandling og dermed give grundlag for forlængelse af dagpengene.

Det var uden betydning, hvad der havde været årsag til henlæggelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.