Ankestyrelsens principafgørelse A-25-08

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-02-2011

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 27a

Note:

Afløses af 1-11, 2-11 og 3-11

Ansøger modtog førtidspension samt supplement til brøkdelspension, da førtidspensionen blev udbetalt med 17/40 af en fuld dansk førtidspension.

Familien bestod endvidere af ægtefællen, som modtog kontanthjælp samt af 3 mindreårige hjemmeboende børn.

Familien havde samlet en månedlig indtægt på 13.825 kroner efter skat, og de månedlige faste godkendte udgifter var på 6.543 kroner. Rådighedsbeløbet var således på 7.282 kroner efter skat.

Kommunen tilkendte månedlig supplement til brøkdelspension på 3.308 kroner brutto, svarende til 2.018 kroner netto for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Ansøger klagede til nævnet.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet begrundede afgørelse med, at nævnet ikke fandt, at ansøger ud fra en konkret økonomisk vurdering fandtes at have tilstrækkeligt tilovers til forsørgelse af ansøger, dennes ægtefælle og de 3 hjemmeboende børn, når de faste udgifter var afholdt.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde bevilget et månedligt supplement på netto 2.018 kroner, hvilket gav omkring 9.300 kroner tilbage efter betaling af faste godkendte udgifter. Dette vurderede nævnet ikke var tilstrækkeligt til forsørgelse af familien.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at nævnet ikke havde taget stilling til, hvad familiens rådighedsbeløb så burde være, når de faste udgifter var betalt.

Beskæftigelsesankenævnet bemærkede ved genvurderingen, at nævnet havde lagt vægt på, at der ikke var tale om en ansøgning om hjælp til en kortere tidsperiode, men at der var tale om niveauet for en løbende forsørgelse, og at der var tale om et ægtepar med 3 mindreårige hjemmeboende fællesbørn.

Nævnet fandt derfor, at kommunen burde foretage en konkret og individuel vurdering af, om det månedlige overskud, som resterede efter betaling af de faste udgifter, var tilstrækkeligt til at dække ansøgers og familiens forsørgelse samt øvrige udgifter.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Ankestyrelsens Principafgørelse A-22-07.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Dette betød dog ikke, at ansøger skulle tilbagebetale et eventuelt beløb, som ansøger allerede måtte have fået udbetalt.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold i henhold til praksis omkring supplement til brøkdelspension efter lovens § 27a.

Efter aktivlovens § 27a kunne hjælpen til personer, der ikke modtog fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening, højst pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne betales, hvis ansøger havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det fremgik af Ankestyrelsens praksis, at der ikke automatisk kunne suppleres kontanthjælp efter aktivlovens

§ 27a med den virkning, at den samlede betaling kom til at svare til, hvad der kunne udbetales til en pensionist, der havde optjent ret til fuld pension.

Yderligere fremgik det af Ankestyrelsens praksis, at det beroede på en konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold, herunder indtægter og faste udgifter, om og i givet fald hvor meget, der skulle udbetales som løbende hjælp efter aktivlovens § 27a til brøkdelspension.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at det ikke fremgik af kommunens afgørelse, at den havde foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, men at kommunen alene havde bevilget supplement på 3.308 kroner brutto, svarende til 2.018 kroner netto.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at nævnet som begrundelse for afgørelsen alene havde henvist til, at en familie bestående af 2 voksne og 3 mindreårige hjemmeboende børn ikke fandtes at have tilstrækkeligt beløb til overs til forsørgelse, når de faste udgifter var afholdt ved et rådighedsbeløb på 9.300 kroner.

Nævnet havde således ikke redegjort for, at der var konkrete omstændigheder, der kunne begrunde, at det af kommunen anførte supplementbeløb var utilstrækkeligt i forhold til forsørgelsen.